Gud eksisterer siden al evighed i tre personer: Gud Faderen, Gud Sønnen og Gud Den Hellige Ånd. Disse tre er ens og forenet, men er ikke smeltet sammen som om de var kun navne for den ene og samme Gud. Man kan hellere ikke betragte dem som værende fuldstændig adskilte, som om de var tre guder. For både Den Hellige Ånd og Jesus Kristus gælder dermed at de er ikke noget som bare er et udtryk af Guds vilje eller noget der ligesom flyder ud af Gud eller springer ud af ham, som en ekstra skud af en plante. Tværtimod er de to særlige personer af den Treenige Gud.

Dette lyder nu meget indviklet og kan ikke forklares med en overfladisk matematik-lærer-logik (Guds åbenbaring er ellers ikke ud på at modsige logikken, fordi logikken er bare et tegn på hvordan Guds skabelse er velordnet og peger mod en intelligent skaber i stedet for at være mystisk og uigennemskuelig pga. dens væsen; men der er ikke desto trods ting, som overstiger menneskets fatteevne. Dette er ikke en modsigelse imod logikken og realiteten som den kan iagttages og beskrives i sig selv. Det er kun djævelen, der til stadighed nægter realiteten og logikken og forsøger at erstatte den med "følelser", anti-intellektuelle  tågebanker, trancetilstande, trolddom, magi, "intuition", "drømme, "sorte huller" og uklare visioner. En kendt matematiker sagde engang: "Gud skabte de hele tal. Menneskene har derefter kunnet definere brøkdelene af disse").

Hvorfor er det nu så vigtigt at holde fast ved dette mærkelige dogme, som Treenigheden nu engang kunne synes af være? Jeg vil forsøge i det følgende at underbygge Treenigeheden ved at vise, hvor dens hele eller delvise nægtelse fører hen i læren. Det er i denne sammenhæng værd at lægge mærke til den besynderlige kendsgerning, at samtlige sekter har uden undtagelse haft problemer med den Gamle Kirkes dogme af Treenigheden, hvis ikke de ligefrem har forkastet den. 

1. Når man nægter/ignorerer at Jesus Kristus er forenet med Gud Faderen og/eller med Den Hellige Ånd i Treenigheden, kommer man enten til at nægte Jesus' guddommelighed og ender med en Jesus der kun er en politisk helt eller en sød lille trøste-Jesus som ikke er Faderens "... udtrykte Billede..."

Hebr. 1:3 ... han (Jesus), som-efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord-efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Hånd i det høje,..."

dvs. den for menneskene fuldtud tilstrækkelige afbildning af Gud Faderen som er “en fortærende ild" (Hebr. 12,29). 

2. Når man nægter/ignorerer at Den Hellige Ånd er forenet med Jesus Kristus og/eller Gud Faderen i Treenigheden, kommer man til en gnostisk/subjektiviserende (følelsesbetonede) forståelse af en "hellig ånd" som er en upersonlig kraft der har idéer uafhængige af de andre to personer af Treenigheden og som ikke fører den som tror, ind i sand tros-baseret fælleskab med Jesus Kristus og Gud Faderen. Tvært imod vil én som nægter/ignorerer denne aspekt af Treenigheden komme til en "tro" baseret på sin egen personlige "hellig ånd" som er adskilt fra enhver form af sandt kristent fælleskab, selv om det mange gange kan se ud som om han eller hun er med ligesindede i flertællet.   

3. Når man nægter/ignorerer

- at Gud Faderen er forenet i Treenigheden med Jesus Kristus og/eller Den Hellige Ånd (som ledte apostlene) og/eller når man nægter/ignorerer

- at de tre personer i Treenigheden (Gud, Sønnen og Helligånden) samtidig på en måde er forskellige fra hinanden,

kommer man til en opfattelse af Gud som en abstrakt størrelse hhv. en upersonlig gud, som kun eksisterer fordi samfundet påbyder en ureflekteret underkastelse under ham (som ifølge Immanuel Kant's "kategoriske imperativ" eller omtrent som det er tilfældet med Allah i Islam); en gud hvor man aldrig kan være helt sikker på hvad for nogle spontane uberegnelige indfald han kommer med - indfald som er lunefulde og uafhængige fra sine egne egenskaber og/eller løfter! Dette fører til opfattelsen af Gud som en gud der slet ikke er interesseret i at bygge menigheden på Jesus Kristus (dens "hjørnesten"), og gennem virkningen af Den Hellige Ånd. 

Kolosser 2:19 "... og ikke holder fast ved Hovedet (Jesus Kristus), ud fra hvem hele Legemet (menigheden), idet det hjælpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Bånd, vokser Guds Vækst (ikke menneskenes planlagte vækst)."

Efeserne 2:20 "... opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,..."

Esaja 28:16  derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg lægger i Zion en prøvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjørnesten; tror man, baster man ikke

Markus 12,10: Have I ikke også læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?

4. Når man nægter/ignorerer at de tre personer i Treenigheden er forenet med hinanden, kommer man til en politeistisk opfattelse af Treenigheden (dvs. at der faktisk skulle være tre "guder" og ikke én).