E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
25 Apr 2010 00:56
Dokumenttype
Undervisning
Emner
Jøderne
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

Referat: d.8/2. 02. - Herning Folkeblad.
                                                    KRISTENDOMMENS JØDISKE RØDDER

   Israel er Guds folk på en spesiel måde. Gud har nedlagt sine planer og nådegaver i dette folk, skriver denne bogs forfatter; cand.philol. Oskar Edin Indergaard.
   "Vi må ikke sammenblande Guds planer med Israel, med Guds planer med den kristne menighed" (sitat fra bogens side 11.)
   Man må i sandhed sige, bogen er også for jøder. For hvorledes blev jødedom til kristendom?
   Hedningekristme forbliver (billedligt) som vilde grene, der er podet på et ædelt oliventræ. Det får sin kraft derfra, men fortsætter med at være som vilde grene; se Rom.11,17.
   Herrens tilsidesættelse af Israel blev forudsagt af blandt andre profeterne Jeremias 9,23-24 og 29,11.  Hoseas 6,2.  Matteus 26,61.  Johannes 2,19.
   Denne midlertidige tilsidesættelse opfyldte Guds forud besluttede "hemmelighed", bestående af Jesus-troende jøder og Jesus-troende hedninger. Se: Romerbrevet 11,25 og 16,25.  Efeserne 1,4 og 3,8-10.
   Forfatteren retter en del misforstående uoverensstemmelser. For eksempel på side 21: Lukas 22,56-62:  Hanen der galede ved Peters fornægtelse, var ikke en hane. Det var en præst.
   På hebraisk blev han kaldt for "gaver", og det er oversat med "tempeludråber".
   Hver morgen udråbte han tre sætninger:
                                                   "Alle præster skal gøre sig færdig til ofringerne"
                                                   "Alle leviter skal gå til deres stationer"
                                                   "Alle jøder må komme til guds-tjeneste."
   Øvrige bøger fra forfatterens hånd er fundamentalistiske, d.v.s. forventer profetiernes opfyldelse i kommende tidsperiode, ligesom apostelen Paulus i Rommerbrevet 11,12.
   Bogen peger på hvorledes en ny Bibelvækkelse vil kunne begynde.
   Mindretallet er også villet af Herren: 4.Mosebog 11,27-29.  Markus 9,38-39.  Lukas 9,49-50.
   Oskar Edin Indergaards bøger redegør for Herrens både usynlige og synlige virke - Bibelhistorisk - respektfyldt - Åndsbåret.
   Selv om bogen kan være vanskelig for umyndige (Esajas 28,13.) og ukendt for de fleste i Danmark. Lad os derfor heller ikke her "kaste barnet ud med badevandet".

                                                                                                                Filantrop E.L.K.

                                                      Referat fra bogen: Matteus Evangeliet, Jesu liv og Lære.
                                                              Af samme forfatter: Fra siderne 112-113 og 145:

                                  TO TIDSPERIODER. Det var også Søren Kierkegaards problem, han sagde:
   Jesu lære indeholdt DE STØRSTE UDFORDRINGER til jøderne på en række områder, men han indså også at hverken han selv eller andre formåede at leve op til dette.
   Han påstod derfor at Jesus ikke havde vundet en eneste efterfølger, og at kristendommen derfor ikke eksisterede, for mennesker lever ikke i samsvar med Jesu lære. Han tvivlede derfor også på sin egen frelse. (Samlede værker 2.,b.s.359)
   Det er ikke det mindste rart at en tænkende mand som Søren Kierkegaard mente at der ikke fandtes nogen som kunne efterleve Jesu lære, og at der dermed heller ikke fandtes nogen som kunne kalde sig for en kristen.
   Dersom han havde regnet med de forskellige tidsperioder og deres egenart, så havde han forstået at Jesu lære angår Riget for Israel og ikke den kristne menighed.
   Men han skal æres for at han tog Jesu lære alvorlig. Det er trods alt bedre end en blanding af de to lærer, som vi har i vore menigheder og i den forkyndelse, som bliver givet i de kristne menigheder. (s.145.)
   DE FORSKELLIGE TYPER NÅDE.: Ved afslutningen af denne 2000-årige periode skal jøderne tage imod Jesu fra Nasaret som deres Messias. I mellemtiden udtages den kristne menighed. Den er baseret på Paulus' Skrifter - om den ufattelige nåde, som vi har i Jesus Kristus: Ef.2,7. Det græske ord som her er oversat med "overvættes", kan lige så godt blive oversat med "USPORLIGE". Det vil sige: Vi kan ikke spore dem op. Det vil sige at vi ikke kan finde denne nåde, som Paulus omtaler - i Tanach sine Skrifter eller i de jødiske Skrifter i N.T.
   Den nåde som Paulus forkyndte var en SPESIEL TYPE NÅDE, som ikke havde været før i frelsehistorien. (Se Robert C.Brocks bog: The importance of the Apostel Paul., s. 14.)
   Gud er mægtig til at (give) os ALLE TYPER NÅDE I RIGT MÅL: 1.Kor. 9,8. Alt det som Kristus og Den Hellige Ånd giver os, er udtryk for Guds nåde. I Paulus' forkyndelse er ofte ordet "nåden" identisk med ordet "troen". Vi har flg. typer nåde i den kristne menigheds periode:
"DEN FRELSENDE NÅDE": Rom.3,24.
"DEN BEVARENDE OG OPBYGGENDE NÅDE": Ap.Gr. 2o,32.  Rom.5,2.
"DEN VOKSENDE NÅDE": Rom.5,20.
"DEN HERSKENDE NÅDE": Rom.5,21.
"DEN VIRKENDE NÅDE": 1.Kor.15,10.
"DEN KALLENDE NÅDE": Gal.1,15.
"DEN ÅNDSGIVENDE NÅDE": Gal.3,2.
"DEN KRAFTGIVENDE og HELBREDENDE NÅDE": Ap.Gr.14,3.  Gal.3,5.
"DEN TRØSTENDE og HÅB-GIVENDE NÅDE": 2.Tess.2,16.
"DEN EVIGE NÅDE": 2.Tim.1,9.
"DEN STYRKENDE NÅDE": 2.Tim.2,1.
"DEN IBOENDE NÅDE": 2.Tim.4,22.
"DEN ÅBENBAREDE NÅDE": Titus 2,11.
"DEN OPTUGTENDE og OPDRAGENDE NÅDE": Titus 2,12.

   Den kristne menighed kommer til at blive et UDSTILLINGSVINDUE for verden i den kommende tidsalder, for at vise hvor ufattelig stor hans nåde har været mod denne frelseforsamling, og for at vise den ufattelige kærlighed han har nedlagt i denne menighed.

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis jeg kunne høre Kristus bede for mig i et tilstødende lokale, ville jeg ikke frygte nogen fjende. Og dog betyder afstand intet for Gud. Kristus beder for mig.
R. M. McCheyne