Kun få vil betvivle, at der forekommer mange eksempler på satanisk adfærd. Der findes snart ikke den form for pervers vold og terror, som ikke fremtræder med sataniske former for sprog. Børneofringer og kannibalisme er de sidste og mest afskyelige udtryk herfor.

Men der hersker berettiget tvivl om fænomenernes antal og art. Diskussionen har været igang længe i USA, hvor satanismen er mest profileret. Det kan være gavnligt at skildre problemerne omkring forståelsen af satanisme ved hjælp af materiale fra USA.

Som sagt: kun få vil benægte, at der foregår satanistiske ritualer, der omfatter perverse og modbydelige fænomener. Men den slags har altid eksisteret. Der har altid været perverse og modbydelige mennesker til. Politiet er bl.a. til for at pågribe dem, og retssystem og fængsler til at håndtere dem.

Det nye - eller i hvert fald det udfordrende - er, at disse perversioner fremtræder med satanistiske og religiøse træk som udtryk for en omfattende anti-kristen kult.

Nu ligger det i selve begrebet satanisme, at det drejer sig om noget anti-kristeligt. Udtrykket Satan er et navn, der betyder "Modstanderen", og her drejer det sig om Guds modstander. Imidlertid kender de fleste (og måske alle) religioner en eller flere satan-skikkelser, for mennesker har altid forestillet sig ondskaben i én eller anden skikkelse - ofte menneskelig, men undertiden dyrisk form. Og ofte i en form, der er en blanding af dyr eller menneske.

Anti-Gud

Kristendommen kender flere navne for samme Satan, og alle er de vigtige og afslørende. Djævelen kommer af det latinske diabolus, som betyder "den forførende". Fanden kommer af det frisiske ord fannen, der har med "fristelse" at gøre. Lucifer betyder "lysbærer" og har altså igen noget med det dragende og fristende at gøre. Men i både Satan, Djævelen, Fanden og Lucifer ligger den omstændighed, at fristelsen og forførelsen ligger i det modsatte. Fristelsen henter sin mening fra det, man modsætter sig.

Satan er kun forståelig som modsigelse af og modstand mod Gud. Satan er negationen af positionen Gud. Satan er altså ingenting selv. Der findes ingen satanisk magt, der selv er mægtig. Satanisk magt består i misbrug af Guds magt. Luther sagde det så drastisk, at når morderen borer sin kniv i hjertet på sit uskyldige offer, sker det gennem Guds magt, for Satan har ingen magt. Men Guds magt kan bruges perverst, fordrejet, modsat, ondt.

Teologisk er det meget vigtigt at slå fast, at Gud ikke står overfor Satan som én magt overfor en anden. Den slags dualisme spalter virkeligheden op i to dele, og det er ikke kristendommens syn. Andre religioner ser verden sådan, men ikke den kristne kirke.

Der er kun én magt i verden. Men der findes en anti-magt, satanismen, der misbruger den ene magt. Satan er en personlig ondskab, der af væsen er uforståelig, fordi den ikke har sin egen væren, men kun kan forstås som modsat væren - dvs. modsat Gud.

Dette indebærer, at enhver, der prøver at forstå satanismen direkte, kommer galt afsted. Satanisme kan kun forstås i modsætning til Gud.

Nogle delvise forklaringer

Men inden vi gør det, vil vi se lidt på den øjeblikkelige, rasende diskussion. For det første raser den, og den gør folk rasende. Den drejer sig nemlig om helt elementære ting, som rører mennesker på deres ømmeste punkter. Lad os se på nogle klare standpunkter, uanset at de fleste har meget blandede og uklare standpunkter.

1) De fleste sociologer vil nok hævde, at satanisme er udtryk for en dyb vrede, især blandt unge mennesker, der er blevet koblet af samfundet og nu vender sig imod det. Mange videnskabelige iagttagere vil sige, at satanisme ikke har noget med Satan at gøre og derfor heller ikke med Gud. Den er et samfundsmæssigt fænomen.

Deri har de sikkert ret - men kun til dels. Der er samfundsskabt vrede i megen satanisme. Den form for satanisme er ofte knyttet sammen med narkotika, alkohol og nikotin. Den er både destruktiv og selvdestruktiv. Den er ofte også sadomasokistisk, og det er værd at bemærke, at sadomasokisme kan gå hen og blive del af en folkebevægelse.

Men alt dette er kun en delvis forklaring. Mange udøvende satanister er nemlig særdeles normale samfundsborgere, der ikke er koblet af nogen proces, og som bestemt ikke er sociale udskud. Disse samfundsstøtter mødes i deres sataniske loger og holder sig ikke tilbage for noget som helst. Den sociologiske forklaring skal tages alvorligt, men man bør ikke lade sig imponere af den.

2) De fleste psykologer og psykiatere vil muligvis forsøge at forstå satanisme som en eller flere mentale sygdomme. Ofte forskellige former for psykose, som får mennesker til at udvikle flere personligheder i én krop. Derfor kan sådan et menneske skifte karakter fra det ene øjeblik til det andet - fordi det ikke har én bestemt identitet. Det er måske resultatet af noget, der begyndte som leg og skuespil, men legen bliver alvor, og man er blevet ført derhen, hvor man måske ikke ville, men dog kom. Måske har den påpældende også fulgt driftsforstyrrelser, som han eller hun ikke selv kendte og nu selv forfærdes over.

Satanisme kan ikke forstås direkte

De sataniske ritualer bruges derfor som en undskyldning og som dække for den perverse personlighed, som man må leve ud, men ikke kan leve ud i eget navn. Satans navn kommer da ind som legitimation.

Uden tvivl er dette også en rimelig forklaring - tildels. Men den er ubrugelig som fuldstændig forklaring, for den svarer ikke til de erfaringer, som foreligger, og som vi skal komme til om lidt. Der er mere end sygdom på spil, med mindre man udvider forståelsen af sygdom til at omfatte religiøse sygdomme, hvilket man naturligvis godt kan og måske også bør. I så fald bliver den tredje forklaring en yderligere dimension af den anden og på sin vis også af den første.

3) Den tredje forklaringsmodel forudsætter, at der er en religiøs virkelighed, der er mere end summen af alle andre forklaringsmodeller (sociologiske, psykologiske, psykiatriske osv.).

Det er denne forklaringsmodel, som Dialogcentret er optaget af. Derfor vil vi beskrive den mere udførligt.

Vores beskrivelse ligger i forlængelse af det, vi allerede har sagt om satanisme som "det modsatte" - altså den forståelse af satanisme, der erkender, at satanisme ikke kan forstås direkte, men kun indirekte gennem erkendelse af Gud.

Men lad os først se på de elementære muligheder for erkendelse på dette område.

Visualisering og virkelighed

Omslaget på en (tilfældig) nyreligiøs bog, Lær at spille livets spil af Florence Scovel-Shinn, Sphinx 1987, bærer bl.a. denne tekst:

"Kreativ visualisering er en vigtig del af livets spil. Hvad man er i stand til at visualisere, vil før eller siden blive til virkelighed i ens ydre omgivelser."

Vi kan konstatere, at mange mennesker vil stå inde for denne virkelighedsforståelse. Den svarer til deres erfaring, uanset om de kan forstå denne erfaring rationelt eller ej.

Virkeligheden er for dem en individuelt skabende proces, hvor ikke kun ordet, men især billedet skaber, hvad det betegner.

I et sådant univers er virkeligheden i tilblivelse, ikke færdig og fastsat. Mennesket er selv en skaber af virkeligheden.

Denne forståelse er en vigtig del af den religiøse erfaring. Den findes i flere vidt forskellige udgaver, også en kristen udgave. Ordet, der skaber, hvad det nævner, er en grundlæggende del af den kristne forståelse af virkeligheden. Bøn som en handling, der ændrer virkeligheden, kan ikke tages ud af den kristne tro, uden at den bliver til uvæsentlig filosofi.

De forskere i satanisme, der nøjes med de delvise forklaringer (hvad enten det er den sociologiske eller den psykologiske), kalder vi reduktionister. De reducerer nemlig virkeligheden med deres delvise forklaringer, fordi de udnævner en del til at være helheden.

Livet erfares i billeder

I reduktionisternes øjne er satanistiske symboler og ritualer "kun" metaforer. I sig selv gør de ingen forskel, men de tegner en imaginær virkelighed i billeder og ord. Selve udtrykket "imaginær" er interessant i denne sammenhæng, for det kommer af det latinske imago, som betyder billede.

Naturligvis er det en kendsgerning, at vi mennesker erfarer al virkelighed i billeder. Vi har aldrig kontakt med noget, der kan kaldes virkelighed "i sig selv" uden om de billeder, der tegnes for os.

Pointen er imidlertid, at billederne netop tegnes for os. Vi tegner dem ikke selv. Vi er ikke suveræne i vores oplevelse af livet. Det kommer til os i billeder. Alligevel er vi ikke magtesløse, for billederne udfordrer os netop til tilslutning eller afvisning. Men vi reagerer på billederne, vi agerer ikke. Der ageres med os gennem mange kanaler. Helt konkret ageres der i vor tid ved hjælp af TV- og radio-kanalerne. Vi kan "kun" vælge mellem kanalerne, men det kan vi altså også. Vi trykker ind på det program, vi vælger, når vi vælger kanal - men programmet kommer til os, vi laver det ikke selv.

Satanisme er et af de programmer, der kommer, hvis man vælger en bestemt kanal.

Der foreligger en meget vigtig tekst fra en af USA's kendteste satandyrkere, Michael Aquino fra Temple of Seth. Han erindrer fra den tid, hvor han var med i Anton LaVey's Church of Satan:

"I de første indledende år havde Satankirken en holdning til det væsen, satanismen lånte sit navn fra, som i det væsentlige var metaforisk ...Sådan begyndte det.

En hemmelig, fælles viden

Men Satan kom til Satankirken! Først som en svag atmosfære i dens ceremonier, til sidst som et metafysisk nærvær, hvis udtryk var frygtindgydende og oplivende - selve livsilden - for dem, der tog hans navn som en del af deres eget navn og kaldte sig satanister ..."

Overfor offentligheden blev man ved med at tale om "symboler", men indadtil havde man en fælles viden om hemmeligheden, at Satanikke er et symbol eller en allegori, men "a sentient being", et væsen med sanser og tænkeevne. Aquino fortæller, at han og Anton LaVey kun talte med hinanden om det på tider og steder af særlig hellig betydning for dem.

Det fremgår af satanisternes eget vidnesbyrd, at satanisme som popfænomen falder ind under det, vi her har kaldt den reduktionistiske (sociologiske og psykologiske) forklaring, men at satanisme som reelt, religiøst fænomen drejer sig om en virkelighed, der har karakter af handling. Og disse ægte satanister er ganske klar over deres anti-kristelige standpunkt. De er bevidst om at være drevet af anti-tro, der får dem til at vælge satanisme-kanalen med det program, der følger heraf.

Dette giver god mening rent teologisk. Det gør det også filosofisk, med mindre man er naiv positivist og har den (reduktionistiske) opfattelse, at der kun er én virkelighed, og at den ligger lige for næsen af os, helt overskuelig og håndgribelig.

Når man leger med ilden ...

Man behøver ikke at forvilde sig ind i moderne nyreligiøs solipsisme (den holdning, at "kun jeg selv" er til) for at slippe for den naive positivisme. Man skal blot erkende, at de subjektive sansekvaliteter er lige så reelle og afgørende for et menneskeliv som de såkaldt objektive sansekvaliteter.

Hvis satanisme "kun" fungerede indenfor de subjektive sansekvaliteter, er der altså satanisme og (vel at mærke) satanisk virkelighed, der kan få mennesker til at gøre hvad som helst afskyeligt og modbydeligt.

Men med den indsigt, vi har nu, skulle vi også kunne indse, at selv den klare forskel mellem objektive og subjektive sansekvaliteter er en subjektiv sansekvalitet, som må tages for det, den er. Men det er også mere end tilstrækkeligt, for gennem den har man i virkelighedens navn distanceret sig fra den vigtigste side af virkeligheden, nemlig den religiøse.

Satanisme er altså et faktisk fænomen. Ingen kan benægte dens eksistens. Den er et udbredt fænomen, som efter alt at dømme er i vækst. Nogle steder i verden er den i voldsom vækst.

Satanisme er som sagt et fænomen, som kan forklares delvist på en række måder sociologisk, psykologisk og psykiatrisk. Men den rækker videre end som så.

Satanisme drejer sig om selve virkeligheden. Hvad vælger et menneske som livsprogram? Satanisme er udtryk for et sådant valg. Måske vælger man uden at forstå konsekvenserne, men når man leger med ilden, fænger den.

Påkalder man Satan, kommer Satan. Der er konsekvens og årsagssammenhæng i tilværelsen. Man får det, man ønsker sig.

Anti-kristendom

Men hvad går satanisme ud på? Som man kan se af det foregående, går den ikke ud på noget - den går imod noget. Satanisme på vore breddegrader består af én lang fornægtelse af den kristne tro.

Derfor er det let at beskrive satanisme. Hvis den er, hvad den giver sig ud for, er den anti-kristendom, slet og ret.

Satanisme er f.eks. helt fikseret af den kristne nadver, for den er centrum for den kristne tro. Ergo bliver nadver - eller rettere anti-nadver - centrum for satanismen. Ligesom de kristne spiser og drikker sig frelse til, holder satanister ritualer, hvor de spiser og drikker sig ad helvede til, helst med blod, riter og fortabelsessymboler.

Eftersom nadveren er et kærlighedsmåltid, hvor de kristne forenes med deres herre og mester, er den satanistiske "sorte messe" ofte udstyret med seksuelle symboler og tegn og gerninger, der spotter den kristne kærlighedsforståelse og guddommeliggør den seksuelle forening.

De kristne er blevet beskyldt for kannibalisme, men de er ikke menneskeædere. De er menneske-elskere. Ergo er der kannibalistiske træk i satanismen.

I oldtiden blev de kristne beskyldt for at myrde småbørn. Ergo foregår der rituelle børnemord i satanistiske kredse. Det er vanskeligt - og stort set umuligt - at konstatere, hvor udbredt det er, men det kan næppe afvises, at det foregår, uanset at vi alle må ønske at tænke på noget andet!

Et omvendt "vi forsager"

Den kristne tro har barmhjertighed, medlidenhed og medfølelse som etiske grundmotiver. Ergo hævder satanismen den stærkes ret og anser barmhjertighed for nedværdigende.

Den kristne kærlighed til næsten er hjertet i den kristne tro. Derfor er had til menneskeslægten den oplagte sataniske skygge af kristen kærlighed. Racisme og kvindeundertrykkelse er i det lange løb umulige at have, hvor der er sand kristendom. Derfor er begge dele velkomne i forbindelse med satanisme. Her er kvinden reduceret til et redskab til mandens guddommeliggørelse og til skabelsen af etmoon-child, et barn, der har Satan som sæddonor i et rituelt samleje. Filmen Rosemary's Baby illustrerer dette motiv.

Enhver kan fortsætte listen, for alt hvad kirkerne står for, modsiges af satanismen. Hvor vi kristne siger "vi forsager" i troens bekendelse, siger satanisterne "vi tror" - og omvendt.

Den almindelige holdning til satanismen minder på mange måder om manges reaktion på nazisme og kommunisme. Man ville ikke tro på, at disse bevægelser stod for det, de faktisk stod for. Det kunne ikke være sandt. Men det var sandt.

Intet under, at denne lighed findes, for både nazisme og kommunisme er sataniske af væsen. De er blot satanismens politiske udslag. Satanisme er nemlig ikke blot noget åndeligt. Fordi det er åndeligt, går det ind alle mulige steder, også hvor man mindst skulle vente det.

Links om det okkulte

Spirit WWW

Meget omfattende adresse med artikler om og links til emner der vedrører den spirituelle verden.
Til lærerbrug.

NEW AGE Web Works

En samling links om det okkulte. Henvisning til over 2000 New Age relaterede emner. Til lærerbrug!

SKEPTICA
En usædvanlig side der oplyser om alt vedrørende paranormalefænomener, okkultur og pseudovidenskab.

"Tro ikke alt du ser!"  

Kjetil Kjersmos' skepsis-side med oplysende tekst

Vandrer mod lyset

Okkult bevægelse, der beskæftiger sig med Telepati, Karma, Reinkarnation, Healing, Spøgelser og meget andet.

KULTER OG SEKTER 

"Et alvorligt samfundsproblem". Denne svenske resource ønsker at oplyse om de okkulte bevægelser og sekter. Der er mange links til centre, informationskilder, artikler og nyhedsgrupper, der beskæftiger sig med at oplyse om disse.

ANTI-OVERTRO

SKEPTIKER FORENING DANMARK har oprettet denne telefonliste til et konstruktivt modspil. Find her forskere og andre kompetente personers modspil til New Age. Det drejer sig om Erhvervsastrologi, Clairvoyante, UFOer, Jordståler og andre, samt den til tider skadelige virkning disse har på deres ofre.

Asgårds hedninge info   

Introduktion til den nordiske før-kristne tro, som fortsat lever og spiller en rolle i dag, masser af links. Til lærerbrug.

Hekse og hedninge på Nettet  

En ressourceguide for folk der vil vide noget om "moderne hekse".Til lærerbrug.

ASA & VANESAMFUNDET  

De gamle nordiske guder og dyrkelsen af dem. - Rendyrket hedenskab.

Bifrost hjemmeside 

Asatro i fuld udfoldelse.

Tekster om Satanisme  

Siden åbner på engelsk, men der kan linkes til dansk satanisme. Siden er absolut ikke for børn!!

Satanisme som samtidsmyte

En hovedfagsoppgave i religionshistorie af Geir Levi Nilsen

Satanisme   Primær tekst

Råt og usødet fortæller denne essay om satanismens væsen: "Godt og ondt findes ikke" - "Det er altid nemmere at ignorere andre mennesker, end at spilde energi på dem", "..har vi gjort os selv til vores egen Gud" og "Hævn er en naturlig, sund følelse". 
Det ses her klart at satanisme er det modsatte af kristendom. Mennesket er reduceret til blot at være et dyr!

Et rigtig internetbaseret Voodoo-museeum

En flot side - forøvrigt