Detox - hvad for noget?
Detox-bølgen kommer fra USA og er en ny form for streng diæt-kur, der skal udrense giftstoffer fra kroppen. Detox er en forkortelse af det engelske ord detoxification, der betyder afgiftning. Detox-metoden var oprindelig tænkt som en behandling til alkoholikere og stofmisbrugere, men detox bliver i dag anvendt i en meget bredere betydning og er nu synonym med en kontrolleret diæt, der skal rense kroppen for affaldsstoffer og fremme både den indre og den ydre sundhed.
Pernille Damore gjorde detox populært i Danmark. Hun er ophavskvinde til Damore-metoden, som er en dybtgående afgiftning af krop, sind og vaner. I dag er hun leder af DamoreLife Instituttet, som hun oprettede for 13 år siden, efter at hun havde fået konstateret kræft og blev spået fire måneder tilbage at leve i. Hun siger:
Vi afgifter kroppen for alle de giftstoffer, der har ophobet sig i den. Det tager cirka tre måneder, før kroppen har genvundet sin normale tilstand, og derefter begynder vi langsomt at bygge den op igen, samtidig med at vi lærer dig, hvordan du vedligeholder din nye livsstil.
Pernille Damores detox-kur løber igennem seks faser, der hver varer ca. en måned. I den første måned fokuseres der på kroppen og om at fjerne bestemte symptomer. I anden fase arbejder man med kosten, hvor man især bør undgå kornprodukter, sukker, skadeligt fedt og mælkeprodukter. I de fire efterfølgende faser arbejder man med klientens vaner, omgivelser, personlighed og måde at kommunikere på. Her er der fokus på, hvordan man ser sig selv, og hvordan man lever sit liv.
Ifølge Pernille Damore skal man ikke være hverken overvægtig eller direkte syg for at have behov for en udrensende detox-kur. Hun forklarer det således:
Rigtigt mange mennesker går rundt og har det smådårligt uden helt at kunne sætte fingeren på noget bestemt. Måske lider de meget af hovedpine, måske mangler de energi, eller måske er de bare generelt utilfredse med deres liv. Det er ikke noget, man kan sætte en diagnose på, og efterhånden begynder man at betragte tilstanden som værende normal. Det er alle de "lær at leve med det-symptomer", som vi kan hjælpe folk af med. Og når man ikke længere er træt og utilfreds, bliver der plads til at forfølge drømme.
Detox er således ikke kun en diætkur, men også en måde at leve på. Det giver én af de personer, der tidligere har deltaget i et detox-forløb, Pernille Damore ret i:
Jeg lærte at behandle mig selv og andre med respekt, og derfor behøver alting, jeg gør, ikke længere være så perfekt. Efter at jeg har sluppet mit kontrolgen, har jeg fået det meget lettere med mig selv. Jeg er blevet meget blidere. De fleste kure kæmper imod din krop, og derfor lykkes de ikke. Det hjælper ikke kun at behandle symptomerne - man bliver også nødt til at finde de dybereliggende årsager. Når du afgifter din krop, vækker du den til live, og du lærer at mærke, hvad der er godt for dig.
Men som antydet ovenfor er alt ikke kun fryd og gammen. Detox har også mange kritikere, der råber vagt i gevær, og de forsøger ihærdigt at få ørenlyd.
Sundhedsskadelig detox?
Lægen Jerk W. Langer kalder detoxtilbuddene for et gråt marked, idet der ikke er nogen kontrol med udbuddene. Man kan ikke få en henvisning af sin læge til afgiftning, og derfor lader mange sig inspirere af venner og bekendte og deres oplevelser. Men ifølge Jerk W. Langer skal man huske på, at afgiftningsklinikkernes primære formål er at tjene penge, og det er derfor en god idé at bevare den kritiske sans, hvis man tager kontakt til klinikkerne.
Men Jerk W. Langer er ikke den eneste, der maner til forsigtighed. I det følgende gengiver vi nogle af de mest almindelige kritikpunkter, der fremsættes 1)
1. Detox er pseudovidenskab. Dvs. det lader som om det er naturvidenskab uden at være baseret på naturvidenskabelige principper.
2. Ved at opfinde begrebet gift- stoffer i maden og giftstoffer i kroppen får detox-sælgerne stor magt over forbrugerne. Det giver detox-folkene noget, de kan lade, som om de kan forbedre og reparere. Men dette er udokumenteret.
3. Detox formidler fanatiske, forkerte og farlige kostråd, absurde løfter og biokemiske testresultater, man ikke kan stole på. De fraråder mad, der er sund. Detox indebærer usunde og fedende kostråd.
4. De absurde løfter fjerner fokus fra den vejledning eller behandling, der virkelig kunne hjælpe. F.eks. psykolog, læge eller professionsbachelor i ernæring og sundhed.
5. Grundantagelsen i detox er forkert: Kroppen er ikke fyldt med gift- og affaldsstoffer, der skal udrenses via speciel diæt. Almindelig sund kost er ikke fyldt med eller danner gift- og affaldsstoffer. Overvægt kan ikke udrenses og handler ikke om at undgå giftstoffer.
6. Kroppens egne rensningsorganer, som fx nyrer og lever, kan selv klare udskillelsen og nedbrydelsen af de giftstoffer, der måtte indtages.
7. Kan fungere som camoufleret spise- forstyrrelse.
8. Giver forkerte og farlige kostråd. Fraråder fuldkorn og kartofler. Anbefaler olie i store mængder. Også som olieshots. 6-10 spsk. pr. dag. Fraråder mager mælk, men anbefaler smør. Anbefaler økologisk fedt, også dyrisk fedt. Unødvendigt fanatiske kostråd. Usandsynligt at diæten kan overholdes i længere tid, da den er ekstrem, i konflikt med sociale madkonventioner og har et meget lavt kulhydratindhold.
9. Absurde løfter som fx dette: "Når du fjerner de raffinerede kulhydrater og sukkerstoffer fra kosten, slipper du for stress, søvnløshed, hysteri, depression, negative tanker, angst, svimmelhed, rastløshed, konfuse tanker, forvirring, hukommelsesproblemer, identitetsproblemer, frustrationer, irritabilitet, uventede vredesudbrud, hoved- pine, rynker og gråt hår".
10. Spild af penge, tid og energi.
Disse kritikpunkter er det værd at have i baghovedet, som også Jerk W. Langer så rigtigt anbefaler.
Men der er egentlig ingen grund til at se udrensningskure som fx detox som noget grundlæggende nyt. Udrensninger har været en praksis, som har fundet sted i mange hundrede år i forskellige former.
Katharsis - rens ud og få det bedre
I århundreder har læger og andre behandlere anvendt udrensningsteknikker som åreladning, lavementer, brækmidler og svedekure osv. Udrensninger, der enten skulle helbrede eller forebygge sygdomme.
Åreladning er en af de ældste former for lægebehandling, man kender. Den har været anvendt siden oldtiden og har været anset for at være et nærmest ufejlbarligt lægemiddel mod praktisk taget alle former for sygdomme. En åreladning vil sige, at man åbner en vene og tapper blod ud 2). Det blev især brugt i forbindelse med febersygdomme, hvor man tidligere mente, at patienten blev afkølet via tapningen.
Åreladningen havde sin lægelige baggrund i, at man forstod sundhed som en balance mellem de fire temperamenter, udtrykt ved de fire legemsvæsker (blod, lymfe, lys og mørk galde). Man så i blodudtømmelsen et renselsesmiddel for legemet, hvor man kunne blive af med de "onde safter", og det var almindeligt at lade sig årelade én eller to gange om året, enten man fejlede noget eller ej. I byerne kunne man tidligere blive åreladt af den lokale barber, men på landet som oftest af smeden. Helt op i 1800-tallet var åreladning en almindelig behandlings- form. Op igennem 1830'erne importerede Frankrig omkring fyrre millioner igler om året til medicinske formål, og i de næste årtier importerede England omkring seks millioner igler om året alene fra Frankrig. Åreladning begyndte at gå af mode omkring midten af 1800-tallet.
En anden udrensningsmetode, der har været hyppigt brugt igennem tiden, er lavementer. De har været kendt fra de gamle ægypteres tid som et middel til at få renset ud i tarmene.
Der findes optegnelser over, at den franske konge Ludvig den XIV fik op til 221 lavementer på et år samt fortællinger om, hvordan Madame Pompadour (Ludvig XV' elskerinde) stadig fik sit daglige lavement, selv når hun havde udenlandske gesandter på besøg. Gæsterne fortsatte uberørt snakken, mens hun blev lagt om på siden, og der blev stillet skærme op, så teselskabet ikke skulle afbrydes unødvendigt 3).
Tanken om, at der er noget inde i mennesket, der bør udtømmes, renses og gøres rent, er således ikke ny. Katharsis er det gamle græske ord for dette og betyder "rensning" eller "udrensning" 4). Detox-kuren er blot en variant af disse teknikker, man ophørte med som "universalmiddel" for over 100 år siden.
Detox og wellness
Nu er udrensningskuren her igen med fuld styrke, og folk strømmer til. For i dag handler det i høj grad om at være sund. Ikke bare i det ydre, men også i det indre. Som Nanna Mik-Meyer fra Socialforskningsinstituttet påpeger, er sundhed blevet en "styrende idealtilstand" på linie med, hvad religion var tidligere. Der sættes normer og tales om sundhed på arbejdet, i skolen og i fritiden. "Sundhed - både den indre og ydre - er noget, alle kan blive enige om", siger Nanna Mik-Meyer. Ligesom religion er sundhed blevet et middel til at orientere os i forhold til hinanden. Også moralsk. Man kan blive voldsomt forarget, hvis andre bevidst lever usundt. Og sundhedstemaet stimuleres samtidig på flere fronter, fordi det af samfundsøkonomiske og helbredsmæssige årsager også er fornuftigt at leve sundt, uddyber Nanna Mik-Meyer 5).
Ligeledes er sund- hed blevet en måde, hvor på man kan vise, at man har overskud. Og netop detox er et signal om overskud, om at være vellykket og med i forreste linje. De berømte og kendte er centrale markører, der viser vejen. Interessen for detox viser også, hvordan opfattelsen af sundhed og sygdom har ændret sig, siger Mik-Meyer:
"Hvor vi tidligere levede efter forestillingen, at så længe vi ikke fejlede noget, var vi sunde, lever vi i dag efter en forestilling om, at så længe vi ikke fejler noget, er det, fordi vi ikke har opdaget det endnu. Vi har flyttet normaltilstanden fra, at vi som udgangspunkt er raske og sunde, til at vi ser os selv som potentielt syge hele tiden".
Detoxbølgen kan derfor ses som en slags moderne djævleuddrivelse - en uddrivelse af det potentielt farlige. Med detox driver man alt det onde og usunde ud for at leve det rene liv. Og da vi lever i et overflods- samfund, og mange ikke længere opererer med et syndsbegreb, bliver det nogle materielle ting, man skal drive ud. Det gode liv er et liv med dybde og substans i modsætning til vildt forbrug og facade. Detox kan således samtidig ses som et opgør med materialismen.
I vores samfund ligger der som nævnt en meget stor symbolværdi i livsstilsindkøb. Og her er det ifølge Nanna Mik-Meyer især de veluddannede, der har råd til at signalere overskud. Og wellnessområdet er et af de steder, hvor der signaleres overskud.
Detox er en integreret del af wellness-bølgen. En simpel Googlesøgning på Internettet på "detox" og "wellness" gav over 2.300.000 hits, hvoraf ca. 6.500 alene var fra Danmark.
Begrebet "wellness" bruges ofte i betydningen en sund balance mellem krop, sind og ånd, hvilket har til hensigt at frembringe en følelse af "velvære". Siden 1950'erne har begrebet også været tæt knyttet til den alternative behandling, efter at den ameri- kanske læge Halbert L. Dunn (1896-1975) begyndte at bruge begrebet "High level wellness". Dunn definerede wellness som en "integreret måde at fungere i verden på, idet den er orienteret mod at maksimere individets potentialer" 6). I dag handler wellness i høj grad om afslapning, stressovervindelse og ernæring. Men Den europæiske Wellness-Union har også defineret det mere specifikt, idet man herfra peger på, at det ofte inkluderer "fysisk fitness, åndelig bevægelighed, sjælelig udholdenhed, positiv arbejdsindstilling, harmonisk privatliv og harmoni med naturen" 7).
Wellness er således et begreb om sundhed, som lægger vægt på det hele menneske og dets fortsatte udvikling af dets potentialer. Og der gøres brug af mange ting som fx: spa, traditionel såvel som alternativ medicin, adfærdsterapi, spiritualitet, fitness, ernæring og skønhed. Detox, der som nævnt er en del af dette udvalg, anvendes inden for wellness både til udrensning i det indre (som fx tarmskyl) og det ydre (som fx hudpleje m.m.).
Er sundhed og wellness den nye religion?
Det er ikke nogen hemmelighed at vore dag- es spiritualitet handler meget om sundhed - de mange tilbud inden for alternativ behandling er et eksempel herpå. Men det er en spiritualitet, der ofte har til hensigt at tjene livskvaliteten. Man vælger de religiøse komponenter, der bedst kan optimere trivslen og velværet. Tilbuddene er mange inden for området, og det kan være svært at vælge, hvad der er det rette. Men med mindre man helt overlader valget af produkt eller behandling til en "sundheds-guru", er man eneansvarlig for sine valg. Man kan således reelt blive sin egen "frelser" og velgører, med det tunge ansvar der følger med, ved konstant at shoppe rundt i wellness-tilbud og alternativ behandling med fokus på øget velvære - en frelser i det dennesidige, hvis væsentligste mission er at skabe fremgang og lykke her og nu.
Hvis der med wellness og sundhed er tale om religiøsitet, er trossystemet i så fald ikke nødvendigvis logisk sammenhængende. Derimod er det en mere collagepræget spiritualitet, der henter elementer fra både metafysik, esoterik, selvhjælpsbøger, alternativ behandling og fra psykologi og terapi.
Men med wellness og detox er der potentiale til, at det udvikler sig til religiøs narcissisme, idet der konstant søges indad. Individets sundhed, trivsel og velvære er i centrum, da det i høj grad handler om oplevet velvære og maksimering af potentialer. Ligesom selvudvikling med religiøse over- og undertoner ofte ses inden for den nyreligiøse verden, kan det også ses inden for sundheds- og wellness-kulturen, hvor det moderne menneske er i stadig udvikling, på jagt efter endnu uopdagede faktorer, der truer sund- heden på sigt, det potentielt farlige, og samtidig optimerer sit liv, så man undgår det, der kunne finde sted. Inden for dette område finder vi derfor også centrale personer, der som guruer viser vejen igennem denne farlige "sundhedsskadelige" verden, så man når sikkert igennem livet. Et eksempel på en dansk sundheds-guru er forfatteren Ninka-Bernadette Mauritson, der i 2007 udgav bogen "Kernesund familie sådan!".
Er wellness og detox et problem?
Nej. Wellness er ikke i sig selv et problem, lige så lidt som selvforkælelse, pleje og sund levevis er et problem. I Bibelen står der tilmed, at vores krop er et "tempel for Herren", hvilket derfor skal plejes og passes på, da det er til Guds ære. Så wellness er godt, da Gud ønsker alle mennesker vel.
Men når kroppen bliver et livsprojekt, og livets mening søges i mennesket selv, kan det blive usundt. Den megen fokusering på selvudvikling og fremme af indre potentialer, på udrensning af endnu uopdagede giftstoffer osv. kan blive et projekt, der rummer et stort ansvar, der kan være vanskeligt for mennesker at bære alene. Dette viser sig ikke mindst ved mange af wellnesstilbudenes fokusering på skønhed og ungdommelighed og dermed dyrkelse af bestemte idealer, som kan være svære at leve op til.
Og med detox har eksperter da også advaret om, at bestræbelserne på at være slank via detox og være med i forreste række af vellykkede mennesker, kan have høje omkostninger. Formand i Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, Anne Minor Christensen, siger fx:
De ultrasunde kostvaner kan blive en besættelse, der kan gøre én syg og styre ens sociale liv... Kombineret med et svagt selvværd kan man komme meget tæt på grænsen til spiseforstyrrelsen ortoreksi [en sygelig besættelse af at spise sundt]. Hvis man ikke kan være sammen på lige fod med andre på grund af strenge kostregler, så isolerer man sig socialt. Og måske kan det med at spise sundt være med til at legitimere over for omverdenen, at man har et unaturligt forhold til mad 8).
Så hvis man ønsker at være sund både i det ydre og det indre, er det derfor en god idé at overveje en ekstra gang, om man skal besøge en af de mange detox-klinikker rundt om i landet eller finde et andet tilbud.
Noter:
1) Kilde: https://programmer.tv2.dk/basta/bagom/article.php/id-7940549.html oghttps://skeptico.blogs.com/skeptico/2005/06/detox_diets_don.html
2) Eller man sætter en igle nær det syge sted på kroppen.
3) Se fx https://www.mayday-info.dk/306.0.html
4) Begrebet katharsis kendes fra Aristoteles og hans bog Poetik (om digtekunsten). Siden Aristoteles har begrebet katharsis fået flere betydninger.
5) Se: https://www.information.dk/159303
6) https://en.wikipedia.org/wiki/Wellness_%28alternative_medicine%29
7) https://wellnessunion.org
8) Kan sundhed være sygt? Information, 16. maj 2008.
-------------------------------
Hvis vi ser nærmere på, hvordan flere forskellige fænomener inden for sundhedsområdet tenderer mod at erstatte og udfordre det religiøse (kristne) område, kan vi se på følgende spørgsmål, der kan give stof til eftertanke:
• Har medicinske og alternative præparater erstattet sakramenterne?
• Spiller vaccination den samme initierende rolle som dåben?
• Har søgen efter sundhed udkonkurreret søgen efter frelse?
• Har kampen mod sygdomme erstattet kampen mod synden?
• Har udryddelse af vira og giftstoffer (toksiner, detox) overtaget uddrivelse af dæmoner?
• Har detox erstattet det religiøse aflad? Dvs. man lider for det, man har syndet.
• Har jagten på fysisk udødelighed (via kloning og genteknologi osv.) erstattet stræben efter et evigt liv efter døden?
• Har jagten på en universel vaccine, der kan helbrede alle menneskehedens sygdomme, erstattet den kristne lære om Kristus, der kan tilgive menneskeheden alle dens synder?
• Har jagten på balance mellem krop, sind og ånd via wellness-tilbuddene, der fremmer skønhed og ungdommelighed, erstattet den kristne forestilling om balance mellem krop, sind og ånd og hvile i Gud?