E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
11. september 2006
Dokumenttype
Korrespondance
Emner
Jesus Kristus + Jøderne
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

   Michal Rachel Suissa har en artikkel i Norge I Dag Nr.35 2006 med tittelen: Den barbariske jødedommen. Hun går der i rette både med den kristne kirken, med de såkalte "kristne nasjonene" og med Jostein Gaarder på grunn av hans hatske angrep på jødedommen og jødene i sin fatale artikkel: Guds utvalgte folk.
   Jeg må bare innrømme at M.R.Suissa har rett i det som hun skriver i sin artikkel. Det er ikke jødene som har startet og ført de forskjellige forfølgelser mot jøder og andre folkegrupper opp igjennom historien, men det er de såkalte "kristne" nasjoner. (De arabiske nasjonene har også stått for den samme holdningen overfor jødene, men det har hun ikke tatt opp i sin artikkel.)
   Når vi diskuterer dette, må vi på det teologiske området skjelne mellom den virkelige Jesus fra Nasaret (jødenes Messias) og grekernes Kristus. Vi beklager og ber om tilgivelse for at den kristne kirken har laget et bilde av Jesus fra Nasaret, som jødene ikke kan kjenne igjen. Både selve Jesus-skikkelsen og kristendommen er full av hedenske symboler og hedensk lære. Dette gjelder særlig Den Romersk Katolske læren. Dette går tilbake til babylonsk tid.

   Videre vet vi at den kristne kirken i middelalderen har brukt Jesu navn til å tvinge jødene til å gå inn i den kristne læren ved tvangsdåp. Vi tar avstand fra dette.
   Vi kjenner også godt til de mange beskyldningen som har vært rettet mot jødene opp igjennom historien. De har fått skylden for både Svartedøden, Første og Andre Verdenskrig.
   Det verste av alt var at nazismen med delvis støtte av Den Katolske Kirken myrdet 6 millioner jøder i den andre verdenskrigen. Vi ber både Gud og det jødiske folket om å tilgi oss denne udåden.

   Vi skulle tro at vi hadde lært noe av historien, men det har vi tydeligvis ikke gjort. Nå går de vestlige nasjonene i allianse med islam og forsøker å utrydde jødene nok en gang og hindre dem i å bo i sin egen stat.
   Den kristne kirken har heller ikke tatt til motmæle mot den uretten som blir begått mot jødene i vår tid.
   Er det noe merkelig at jødene har mistet troen på oss?
  
   Alt dette har ført til at jødene ikke ser, at Jesus fra Nasaret er deres Messias. Jødene må ikke gå til historien når de vil se dette, men de må gå til sine egne Skrifter. De reformerte jødene sier følgende om dette:

Det er forskjell på jødenes Messias og grekernes Kristus.
Den Messias som det fortelles om i evangeliene, han hører oss til. Han står midt i jødedommen med sin lære. Vi vil ha ham tilbake til synagogen.
Det er Johannes og Paulus som er skyld i alt dette. De forkynte ikke den messianske jødedommen. De forkynte en vanart av denne. (Se mine mange bøker om dette.)

   Det som jødene må gjøre, dersom de vil se, hvem Jesus fra Nasaret virkelig er, er at de må gå til sine egne bøker- evangeliene- for å se hva det står skrevet der om denne mannen. Dersom de ikke gjør det, vil de få et galt bilde av rabbineren Jesus fra Nasaret. De må ikke la de kristne kirken og de såkalte "kristne" nasjonene få bedra dem nok en gang med å gi dem et galt bilde av Mannen fra Nasaret.

Tingvoll den 11-9-06.

Oskar Edin Indergaard.

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Den mægtigste ting, noget menneske kan gøre for Gud eller for andre mennesker, er at bede.
S. D. Gordon