E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
25 Apr 2010 01:06
Dokumenttype
Undervisning
Emner
Den gamle pagt
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

Rom.3,21-24.
Gerningernes betydning i den frie nådens tidshusholdning.
I den fire nådens tidshusholdning er gerningerne, eller overholdelsen af Moseloven trukket tilbage som indirekte frelsesgrundlag for både jøder og hedninger. Se Rom. 3, 21-24.
Dette betyder ikke at vi ikke skal gøre gode gerninger i vandringen som troende. De gode gerninger er bevis på at vi er Guds børn. Det nye menneske, som er i os, ønsker at opfylde Guds lov. Vi er genfødte af Guds nåde til at gøre gode gerninger.
Vi skal i det flg. medtage en del sitater fra de Skrifter som omhandler Jesu anden undervisning. Disse viser at gerninger er vigtige i en troendes liv. Se Ap.Gr.26,20. 1.Kor. 7,19. Gal. 5,6. Ef. 2, 10. Fil. 1,11. Kol. 1, 10.
1.Tim. 2,10. 2.Tim.2, 17. Tit. 2, 7.14. 3, 8. Hebr. 13, 21. 1.Pet. 2,12. 1.Joh. 2, 3-6. 29. 3, 7.10. 18. 22-23. 4,7.
2.Joh. 6. 3. Joh. 11. Ap.Gr. 2, 5. 19. 26. 3, 2.
Det er vigtigt at vi holder Guds bud og gør gode gerninger. Det er et bevis på at vi er Guds børn. Det er et bevis på at vi er genfødte troende.
Desuden skal vi få nådeløn for de gode gerninger, som vi har gjort. Alle vore gerninger skal bedømmes for Jesu domstol i himmelen. De gerninger som bliver godkendt, skaffer hver enkelt nådeløn. De gerninger som ikke bliver godkendt, skaffer ingen løn, men de bliver taget bort.: Rom. 14,10. 1.Kor. 3, 11-15. 2.Joh. 8.

Den nådeløn som vi får, fortæller noget om vor NÆRHED TIL JESUS. Den som får stor nådeløn, har vandret tæt op til Kristus og lydt hans milde røst i vandringen gennem livet.
Nådeløn fortæller i hvilken grad Jesus har fået lov at forme den enkelte troende. Jesus ønsker at genfinde sin egen skikkelse i os, og Gud leder efter den Ånd som Han lod bo i os. At være en kristen betyder at forpligtige sig på Guds ordninger.
Nådelønnen vil videre være med på at danne grundlaget for de opgaver vi skal få i 1000 års-riget og i evigheden.
"JESU GENKOMST" bind 5., side 482-89.

De 10 bud er indtaget i Paulus undervisning, med undtagelse af sabbatsbudet og budet om gengældelse i 3. Og 4. Slægtled.
Som vi har skrevet mange gange, angår Moseloven ikke de hedningetroende. Det er en pagt som Gud indgik med jøderne ved Sinai. Hele folket forpligtigede sig på denne pagt, og omskærelsen af alle drengebørn på 8. Dagen var pagtstegnet. Derfor skal alle jødiske drenge af jødiske afstamning omskæres på den 8. Dag.
Selv om Moseloven er en enhed, plejer vi at dele den i 3, og det er:

  1. Sermonilovene
  2. De civile love
  3. De 10 bud eller dekalogen.

De hedningetroende er heller ikke bundet af de 10 bud som sådan, men i og med at de 10 bud med undtagelse af sabbatsbudet og budet om gengældelse i tredie og fjerde slægtled er indtaget i Paulus' undervisning, gælder de også for os i den udformning som de har fået af Paulus.
Vi skal i det flg. gengive de 10 bud således som de kommer til udtryk i de paulinske breve, idet vi sammenligner dem med den udformning som Gud gav dem til Moses
2.Mos. 3.
Hvad nu det vedkommer at spise afguds offerkød, da ved vi at ingen afgud er til i verden, og at der er INGEN GUD UDEN EEN. 1.Kor. 8, 4.
For der er EEN GUD og een mellemmand imellem Gud og mennesker, mennesket Kristus. 1.Tim. 2, 5.
2.Mos. 20, 3-6.
BLIV IKKE AFGUDSDYRKERE! ligesom nogen af dem, som skrevet er: Folket satte sig ned for at spise og drikke og stod op for at lege. 1.Kor. 10, 7.
Derfor mine elskede, FLY AFGUDSDYRKELSE ! 1. Kor. 10,14.
2.Mos. 20, 7.
Men nu skal også i aflægge dem alle, vrede, hidsighed, ondskab, SPOT, skammelig snak af jeres mund. Kol. 3, 8
2.Mos. 20, 8-11.
Den ene AGTER EN DAG FREMFOR EN ANDEN. Den anden agter alle dage lige. Enhver være hel sikker i sit eget sind. Den som agter på dagen, gør det for Herren, og den som ikke agter på dagen, gør det for Herren. Og den som spiser, gør det for Herren, for han takker Gud, og den som ikke spiser, gør det for Herren og takker Gud. Rom. 14, 5-6.
I TAGER VARE PÅ DAGE og måneder og tider og år (i den jødiske kalender). Jeg frygter for jer at jeg måske forgæves har gjort mig møje for jer. Gal. 4, 10-11.
Lad derfor ingen dømme jer for mad og drikke, eller i spørgsmål om højtider eller nymåne eller SABBAT. Disse ting er en skygge af det som skulle komme, men legemet hører Kristus til. Kol. 2, 16-17.
2.Mos. 20, 12.
HÆDRE DIN FAR OG DIN MOR. Dette er det første bud med løfte. Ef. 6, 2.
2.Mos. 20, 13.
Men kødets gerninger er åbenbare, såsom, utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskab, kiv, misundelse, vrede, stridigheder, splittelse, partier, MORD, drik og svir og andet således. Om dette siger jeg jer forud, ligesom jeg også forud har sagt, at de som gør sådant, ikke skal arve Guds rige. Gal. 5, 19-21.
Hver den som HADER SIN BROR, er en MANDDRABER, og i ved at ingen manddraber har tidsalderlig liv blivende i sig. 1.Joh. 3, 15.
2.Mos. 20, 14.
Men UTUGT og alle urenheder og havesyge må ikke engang nævnes iblandt jer, således som det sømmer sig for hellige, heller ikke skamløs færd og dårlig snak eller letfærdig tale, som alt sammen er utilbørlig, men hellere taksigelse. For dette ved og skønner i at INGEN HORKARL eller uren eller havesyg, som er en afgudsdyrker, har arv i Kristi og Guds rige. Ef. 5, 3-5.
2.Mos. 20, 15.
Den som STJAL, STJÆLER IKKE LÆNGER, men arbejder hellere, idet han gør noget godt med sine hænder, for at han kan have noget at give til dem der trænger. Ef. 4, 28.
2.Mos. 20, 16.
Derfor AFLÆG LØGNENE og TAL SANDHED, enhver med sin næste, fordi vi er hverandres lemmer. Ef. 4, 25.
LYV IKKE MOD HVERANDRE, i som har afklædt jer det gamle menneske med dets gerninger. Kol. 3, 9.
2.Mos. 20, 17.
Hvad skal vi da sige? Er loven synd? Langt fra! men jeg kendte ikke synden uden ved loven, for begærligheden kendte jeg ikke dersom loven ikke havde sagt: DU SKAL IKKE BEGÆRE. Rom. 7, 7.  
  Oskar Edin Indergaard
  Kristen Bokproduksjon.
  6630 Tingvoll, Norge.

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Den vigtigste lektie om bøn er dette: Gør det! Gør det! GØR DET!
John Laidlaw