E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 22:58
Forfatter
Simon Griis


Bibelen er Guds åbenbarede Ord. Den er skrevet af hellige mænd under Åndens inspiration, og den har inspireret og fascineret mennesker gennem alle tider.  

Overnaturlig orden
En af de mest fascinerende sider af Bibelen er dens matematiske opbyggelse, både i den hebraiske og den græske tekst. Hvert bogstav i de to alfabeter har sin egen talværdi, og ved ord og sætninger dannes der forskellige matematiske kombinationer. Man skulle umiddelbart tro, at disse kombinationer var vilkårlige og tilfældige, men ved studie af de bibelske skrifter kan man ikke blive andet end overrasket over den fascinerende orden, der synes at være i ordenes matematik. Denne orden er så gennemført, at den kun kan bære vidnesbyrd om en overnaturlig guddommelig inspiration. 

Ivan Panin  

Dr. Ivan Panin, født i Rusland 1855, brugte 50 år af sit liv på at studere Bibelens skjulte matematik. Han nåede frem til mildest talt overraskende resultater. Det vi kender ham bedst for, er nok hans studier i Bibelens 7-tals system. 7-tallet har en speciel betydning både for jøder og kristne. Gennem hele Bibelen finder vi dette tal igen og igen, som et symbol på guddommelig fuldkommenhed: de 7 skabelsesdage, Sabatten pa den 7. dag, af alle rene dyr skulle Noa tage 7 par, Salomos tempelbyggen varede 7 år. I Åbenbaringsbogen finder vi de 7 menigheder, de 7 segl, de 7 basuner, de syv skåle, lammet med de syv øjne osv. 

Tallet 7 forekommer 287 gange i det Gamle Testamente (7 x 41), mens ordet syvende forekommer 98 gange (7 x 14). Ordet svvfold forekommer 7 gange, og her kan også nævnes at tallet 70 forekommer 56 gange (7 x 8). 

7-tallet i grundteksten
Det er almindeligt accepteret, at tallet 7 har en speciel status i Skriften, som vi også kan se i de åbenbare og indlysende eksempler, der her er plukket ud, men Panin opdagede, at under overfladen var 7-tals systemet omend endnu mere gennemført. I selve tekstens grammatiske sammensætning dukkede tallet op så ofte, at det umuligt kunne være tilfældigt. Panin undersøgte hebraiske kilder uden for bibelen i et forsøg på at finde lignende matematiske kombinationer, men kunne ingen finde. De matematiske mønstre findes kun i de bibelske skrifter. Vi skal her se på et af eksemplerne. 

Et vers: 30 kombinationer
Panin undersøgte 1. Mose bog, kapitell, vers 1, og fandt, at verset bestod af 7 hebræiske ord, der indeholdt 28 bogstaver. Ved et nærmere studie fandt han ikke mindre end 30 matematiske koder med tallet 7 i Bibelens første vers. 

Her er 9 af dem: 

1) Antallet af hebraiske ord er 7 

2) Antallet af bogstaver er 28 

3) De første 3 hebraiske ord (I begyndelsen skabte Gud) består af 14 bogstaver (7 x 2). 

4) De sidste fire hebraiske ord (himlen og jorden) består af 14 bogstaver (7x2). 

5) De tre nøgleord Gud, himlen og jorden har 14 bogstaver (7x2). 

6) De sidste fire ord i sætningen har også en talværdi på 14 (7x2). 

7) Det korteste ord i sætningen, er det midterste og har 7 bogstaver. 

8) Den hebraiske talværdi af det første, det midterste og det sidste bogstav er 133 (7x19). 

9) Den hebraiske talværdi af de første og de sidste bogstaver i alle 7 ord er 1393 (7x199). 

De lærdes forsøg
Professorer ved det matematiske fakultet ved Harvard blev præsenteret for Panins opdagelser. De forsøgte at gøre Bibelen kunsten efter. De brugte det engelske sprog og gav hvert bogstav en talværdi. De kunne vælge mellem 400.000 ord, som kunne kombineres i sætninger, og de måtte selv vælge emnet. Sammenligner vi dette med Bibelen, finder vi, at Bibelens forfattere på hebraisk kun har gjort brug af 4.500 ord, og havde altså kun 1% af de muligheder, harvardprofessorerne sad inde med. 

På trods af professorernes store matematiske evner og moderne værktøjer, lykkedes det dem end ikke tilnærmelsesvis at konstruere en sætning med 30 kombinationer af tallet 7, som den i 1. Mosebog 1.1.

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis ikke din tro driver dig til at bede, er den intet værd. Smid den væk, og bed Gud om at give dig en ny begyndelse.
C. H. Spurgeon