E-mail: admin@tro.dk

Bibelen er en forunderlig bog. Den kan læses af børn og voksne, lærd og ulærd, og man kommer aldrig til ende med den. Når man synes, at man har læst det hele, springer nye forunderlige hemmeligheder frem som blomster på Arons stav. Man begejstres igen og igen over denne bogs fuldkommenhed. 

Bibelens slægtstavler
Tænk på de mange slægtstavler i Bibelen. Det er de steder, som de fleste af os springer hurtigt hen over. Men selv her kan man blive overrasket. Tag for eksempel Adams slægtstavle i 1. Mosebog kapitel 5. Vidste du, at der her er et skjult Evangelium om Kristus? 

Hvert navn i denne slægtstavle - ja, i hele Bibelen - har en betydning. Mødrene gav deres børn navne i forhold til situationer, oplevelser eller forjættelser fra Gud. Ofte modtog de guddommelig inspiration til navnet. Da Eva fik sin tredje søn, gav hun ham navnet Set, idet dette navn udtrykte hans kald, nemlig at være udvalgt til at gå i den myrdede Abels sted. 

Navnenes betydning:
Da Enok fik en søn, kaldte han ham Metusalem. Navnet er udledt af muth, som betyder "død", og shalac, som betyder "skal bringe". Det ser ud til, at Gud havde åbenbaret Enok den kommende syndflod, og tiden for den. Metusalem var et levende vidnesbyrd for Guds plan. "Hans død skal bringe" syndfloden. 

Ind imellem finder vi kvinder, som i ydmyghed og lydighed til Gud gav deres drengebørn navne, som vi ville skamme os over. Tænk på Rebekka, der gav en af sine sønner navnet Jakob, som betyder bedrager. Det har sikkert været Rebekka meget imod, men det var Guds vilje, for Han ville forvandle Jakob fra en bedrager til en Israel, en Guds fyrste. 

Adams slægtsbog
Således har alle navne en betydning. Det gælder også navnene i Adams slægtsbog frem til Noa. Her er betydningen af hvert enkelt navn: 

Adam: Menneske
Set: Udvalgt  
Enos): Dødelig/elendig
Kenan: Sorg
Mahalal'el: Den velsignede Gud
Jered: Skal komme ned  
Enok: Lærende/overbevisende  
Metusalem: Hans død skal bringe  
Lemek: Den fortvivlede  
Noa: Trøst/hvile  


Den forunderlige hemmelighed
Ser vi på disse 10 slægtled under ét, danner der sig et billede for os, en sætning, som udtrykker Guds forjættelse og Israels håb om en kommende Messias. Hvis vi sætter betydningen af navnene efter hinanden, får vi i følgende sætning: 

Mennesket (er) udvalgt (til sorg, (men) den velsignede Gud komme ned lærende/overbevisende (at) Hans død skal bringe den fortvivlede trøst/hvile 

Her er Evangeliet forkyndt årtusindere før Kristi fødsel. Paulus skriver i brevet til efeserne: 

"Thi før verdensgrund blev lagt, har han (Gud) udvalgt (Kristus) til at være hellige og uden dadel for hans åsyn ". 

Gud lagde vor frelse rede for os allerede i tidernes morgen, og af nåde forkyndte han sin plan århundreder, ja årtusinder forud. Hans Ord har vi i vores Bibel, og sikken en forunderlig bog. Der findes ikke nogen magen til.

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bønnen gør langt mere end blot at dele Guds tanker og planer med os. Han vil også dele sin kraft! Når vi derfor kommer i berøring med Gud i bønnen, vil der altid strømme kraft ud af ham og ind i os. For Gud længes efter at give os sit liv, sin nåde og sin kærlighed. Ikke blot som tanker og ideer, men som uudtømmelige kilder af kraft.
Peter Tinggaard (med inspiration fra A. T. Pierson)