E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 23:59
Forfatter
Simon Griis

DEN ÆLDSTE BIBELTEKST, som nogensinde er fundet - en præstelig velsignelse indgraveret for 2600 år siden på 2 sølvamuletter overgår tusinder af kulturgenstande, som er fundet i en hule i Jerusalem, der kan dateres til tiden fra det første tempel op igennem dem romerske periode. Denne bibeltekst er 1500 år ældre end de tidligste bibelvers, der nogensinde er fundet, og mere end 400 år ældre end de hidtil ældst kendte hebraiske bibelinskriptioner, Dødehavsrullerne. 

Den ældst bevarede hebraiske bibeltekst efter Dødehavsrullerne er et dokument skrevet i Ægypten i år 929 e. Kr. - nu opbevaret på et museum i Leningrad. Det er første gang, at de fire bogstaver JHVH, betegnelsen for Israels Gud, er fundet på en tidlig inskription i Jerusalem. Det er også første gang, at en genstand af denne type fra perioden omkring det første tempel er fundet i arkæologiske udgravninger nogen steder. 

Disse arkæologiske fund, som kan ses på en særlig udstilling på Israel Museet i Jerusalem, er fundet i udgravninger langs den gamle vej fra kong Davids fødested, Betlehem til hans by: Davids by i Jerusalem. Stedet ligger på en sten ,et bakke over Hinnomdalen, nær ved og under den nutidige St. Andrew kirke, den skotske kirke, det britiske konsulat og Khan klubben og teatret. Den romerske general Pompejus byggede en lejr i dette område, da han angreb Jerusalem i år 63 f. Kr., og 133 år senere byggede hans åndelige efterfølger Titus en belejringsmur nær selvsamme bakke. 

Nyt lys  

Den præstelige velsignelse (Birkat Kohanim) blev indgraveret i det 7. århundrede f. Kr. på amuletter af 99% rent sølv. De blev fundet på et sted, som Bibelen refererer til som stedet, hvor de onde blev pint efter døden.  "Heldigvis undgik en af hulerne på dette sted gravrøvernes grådige hænder og blev fundet intakt," siger Michal Dayagi-Mendele, udstillingens museumsinspektør. Den indeholdt hundreder af offergaver, deriblandt den afdødes personlige ejendele, lervarer og glaskar, våben spændende indskriftsmateriale og stort udvalg af guld- og sølvsmyk ker, som alt sammen giver et billede af en rig Jerusalem- families livsstil. Fundene, som bekræfter den fortsatte brug af huler til begravelse i den babylonske og persiske periode, kaster nyt lys over livet i Jerusalem efter byens ødelæggelse og det meste af befolk- ningen måtte rejse til Babylons landflygtighed,» fortæller Michal- Dayagi-Mendele. (Israel) 

TAL til Aron og hans sønner og sig: Når I velsigner israeliterne, skal I sige til dem: Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! Således skal de lægge mit navn på israeliterne, og jeg vil velsigne dem.  4. Mos. 6,23-27

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Der findes en almindelig måde at bede på, som mangler præcision. Forestil dig et regiment soldater, som affyrer deres geværer i alle mulige retninger. Det er muligt, at enkelte skud tilfældigvis vil ramme noget, men langt de fleste skud vil ikke udgøre nogen trussel for fjendens hær.
C. H. Spurgeon