E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
02 Dec 2013 00:10
Forfatter
Simon Griis

Thi hvis I troede Moses, ville I tro mig (Kristus); Thi om mig har han skrevet. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skulle I da kunne tro mine ord?
Johannes 5:46-47

Bibelen er en fantastisk bog. Hvis der var én ting, man kunne være lidt ked af for år tilbage, så var det, at de Gammeltestamentlige skrifter var baseret på kopier, som var skrevet mange århundreder efter originalerne. Det ældste GT manuskript på hebræisk, man lå inde med, var en masoretisk tekst fra ca. år 900 e.kr. skrevet i Ægypten, nu opbevaret på et museum i Skt. Petersborg (tidl. Leningrad). 

Hvis Moses f.eks. virkelig havde skrevet Mosebøgerne, var den ældst tilgængelige kopi skrevet mere end 2.000 år efter, at Moses havde nedfældet Israels første historie. 

Dette gav selvfølgelig nogen rig mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved de gammeltestamentlige skrifters ægthed og pålidelighed. Uden at kunne blive modsagt, kunne man fremføre, at GT er "Traditionshistorie". Det vil sige, at beretningerne gik fra mund til mund, indtil de på et sent tidspunkt blev skrevet ned. Og netop dette, at Bibelens beretninger igennem århundreder gik fra mund til mund, ville selvfølgelig give en meget stor mulighed for ændringer og fejl fra beretningen blev fortalt første gang og indtil den kom på skrift. 

Ligeledes kunne man sige, at der var sket mange fejl, ændringer og tilføjelser i selve afskriften. Hvis en gammeltestamentlig beretning var skrevet ned f.eks. 200 år f.kr. og vores tidligste kopi var fra år 900 e.kr. så var der 1100 års afskrifter, og dette lange tidsrum gav selvsagt store muligheder for fejl og afvigelser. Spørgsmålet blev stillet: Hvordan kunne man være sikker på, at det, der oprindeligt blev skrevet, også var det vi kunne læse i vor tid? 

Spørgsmålet forblev ubesvaret. 

Mystiske skriftsfund op gennem tiden Der har op igennem tiden været beretninger om mystiske skriftsfund, som var meget ældre end de kendte. Beretningerne blev dog ikke er blevet bevist: 

Origenes (død 254 e.kr.): Påstod at Salmernes bog på græsk var fundet, gemt i en krukke nær Jeriko. 

Kirkehistorikeren Eusebius (død 340 e.kr.) fortæller om en græsk version af salmerne samt andre hebræiske og græske manuskripter, som blev fundet ved Jeriko opbevaret i en krukke. 

Under kejser Aurelius Antonius´ regeringstid i årene 211-217, skrev Timotheus I af Seleukia (nestoriansk patriark - død 819 e.kr.) i et brev til Mar Sergius af Elam følgende: 

Vi har hørt fra pålidelige jøder, som modtog dåbsbelæring for at gå over til den kristne religion, at der for 10 år siden blev fundet bøger i en tidligere beboet klippehule i nærheden af Jeriko. Historien gik ud på, at en araber var ude på jagt og forfulgte et stykke vildt; hans hund forsvandt ind i en hule, og da han fulgte efter den, kom han ind i et rum, hugget i klippen, fuldt af bøger. Jægeren kom op til Jerusalem og fortalte sin historie til jøderne, som drog ud i stort tal og fandt gammeltestamentlige bøger og andre skrifter på hebræisk 

Var dette blot skrøner, eller kunne det være virkelighed. At der et sted var gemt ældgamle bibelske skrifter, som i åremål langt overgik de kendte? Hvilken fantastisk opdagelse ville dette ikke være, om det var sandt? Og hvis man fandt dem, ville de så bekræfte Bibelens pålidelighed, eller ville de sætte yderligere spørgsmålstegn ved denne gamle bog? 
Fundet af Qumran-hulerne
I 1947 var 3 arabiske beduin-hyrder ude med hjorden. En af dem morede sig med at kaste sten ind i en hule. En af stenene ramte noget, som gik i stykker, og et par dage senere undersø gte en af beduinerne hulen, for at se om der var noget værdifuldt. 

Skuffelsen var stor, da han fandt 10 krukker, som alle var tomme på nær 2: En med en mærkelig klæbrig masse og en med 3 skriftruller (Senere fandt han endnu 4 ruller) 

Rullerne blev bragt til en antikvitetshandler, som tilfældigvis var medlem af den syrisk-koptiske kirke. 

1948: Solgte han skriftrullerne til to forskellige købere. Endnu var der ingen, som kendte disse skrifters enorme betydning. 

1948: Flere forsøgte at finde hulerne, men politisk var der meget uroligt og livsfarligt i hele området, ja i hele Jordan, Israel, Palæstina. 

1954: Metropolit Samuel, som nu var ejer af nogle af rullerne, satte en Annonce i Wall Street Journal, hvor han skrev: "Bibelske håndskrifter fra mindst år 200 f.kr. sælges. En ideel gave til akademiske eller religiøse institutioner. Mærke F206". Han havde købt dem for 100 dollars. Nu solgte dem for 250.000 dollars - Tilbage til Israel 

1949: Bliver den første hule fundet igen af forskere. Den indeholdt et væld af fragmenter fra gamle skrifter. 

1952: Hule 2 bliver fundet af beduiner. Hule 3-6 findes 

1953-56: Hule 7 til 11 fundet 

1947-56: 5 arkæologiske ekspeditioner sendes afsted til området. 

Man havde gjort århundredets største arkæologiske fund. Dette måtte være Origenes´ og Eusebius´ mystiske skriftsskat, som nu kom for dagens lys. 

Ialt fandt man: 

• 11 huler med håndskrevne dokumenter 
• Ca. 20 hele bogruller 
• 20.000 Fragmenter 
• De stammede fra ialt 800 bogruller og dokumenter 
• Heraf 202 Bibelske manuskripter 
• Alle GTs bøger var repræsenteret i fundene, undtagen Esters bog.

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Forbederens vandring afspejler til tider korsets vej. Men det betyder samtidigt, at denne vandring vil medføre et langt dybere fællesskab med Kristus. For korset var det ultimative offer af kærlighed, og derfor vil det fællesskab, som man kan få med Kristus på denne fælles vandring, være et levende fællesskab, som dag for dag fører os dybere og dybere ind i hans kærlighed.
frit efter Doris M. Ruscoe