E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
02 Feb 2014 23:53
Forfatter
Louis Nielsen

Læsere af Paulus' breve kan nogle gange blive slået ikke alene af forundring, men også af tvivl om, hvordan de skal forstå Paulus' forhold til loven. For mens Paulus på den ene side kategorisk og definitivt afviser loven og lovgerninger som frelsesvej, er det også tydeligt at han ærer loven, ønsker at adlyde og følge den, og forfærdes over og vender sig mod alle former for lovløshed. 
    
Om sit eget forhold til loven siger han, at han for “dem, som er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov, for at vinde dem, selv om jeg ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov" (1 Kor 9:21). 
    
Til de kristne i Rom skriver han, at de “der var syndens trælle, er blevet lydige af hjertet imod den lære, I blev indført i! Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden - jeg bruger et udtryk fra dagliglivet, fordi I er skrøbelige mennesker. For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges" (Rom 6:17-19).
    
Dette med at trælle for retfærdigheden - men glem ikke, at Paulus har sagt undskyld for at bruge sådan et udtryk - klinger ejendommeligt op mod ord som de her: “Til frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke attter tvinge under trælleåg!" (Gal 5:1).
    
“Lydige af hjertet imod den lære I blev indført i" og “trælle for urenheden og lovløsheden"  er Paulus' stærke beskrivelse af, hvad de kristne er, og det de før havde været.
    
De, der kommer til tro på Kristus, bliver forvandlet. Intet er eller kan forblive som før; en anden har taget styret over deres liv, en ny og levende Ånd har taget bolig i deres hjerter. “I blev lydige af hjertet imod den lære I blev indført i" kan næppe være andet end evangeliet, Jesu ord og befalinger, livet som det er “sandhed i Jesus".  Missionsbefalingens “og lærer dem at holde alt, hvad jeg har befalet jer" ligger måske bag. Jesus talte om dem, som kom til ham, som “oplærte af Gud" (Joh 6:45). Både Jesu taler og hans undervisning af sine disciple og apostlenes breve, er en indføring i, hvad kristendom er, og hvad det kristne liv er.
    
Den første kirke var meget omhyggelig med denne oplæring i Kristus, noget som den senere kirke har forsømt med det bedrøvelige resultat, at der findes mange uvidende kristne som stadig trænger til mælk  og ikke er kommet til den “undervisning for voksne" (Heb 6:1), som ifølge Hebræerbrevet er nødvendig.
    
For kristne er der klart noget, “som sømmer sig", og noget som “ikke sømmer sig", noget vi skal “afklæde" os, og noget vi skal “iklæde os", noget vi skal forsage og sige nej til, og noget vi skal “stræbe efter" og sige ja til.
    
Men det er klart, at når man siger disse ting, kan det komme til at virke og lyde lovisk, hvilket er langt fra Det Nye Testamentes intention, ikke mindst langt fra Paulus'. Og så sætter lovforskrækkelsen ind ikke mindst hos os danskere, som er så indpodet med, at frelsen ikke er lovgerninger. 
    
Og det er den ikke, for vi er børn,  hjemmehørende i Faderens hus og arvinger til samme hus. Men selv om kongebørn er hævet over loven, betyder det ikke, at huset ikke har en standard, ofte endda en højere standard end i samfundet, og det gælder bestemt i Guds hus, i det borgersamfund, som er i Himlen, i Jerusalem oventil, som føder børn til frihed, og som er vor mor.
    
Kristenlivet skal ses i det lys, som også Jesu bjergprædiken gør det klart.  Den begynder med at prise os salige som Guds børn, og viser os så, hvordan vi som Guds salige børn vil opføre os i verden, hvilket sindelag, som vil præge os, hvilke værdier, som er værdierne i vort liv og for vort liv. Bjergprædiken er ikke lov, men evangelium, evangeliet om Guds rige, om Himmeriget.
    
Vores frihed er ubegrænset, og der hænger ingen straffende fordømmelse over os, men Jesus er vor Herre og broder og vi ønsker at adlyde og følge ham. Hans bud betyder noget for os, og vi ønsker at holde os til dem. Dette er kristenlivets indre logik og drivkraft. Jesus var lydig og hengivet til Guds vilje hver eneste dag han levede og for hvert et skridt han tog. Det ønsker vi også at være. 
    
Vi ved godt, at det sker i ufuldkommenhed, men skønt famlende og af og til faldende, ønsker vi at følge Jesus, og han rækker os hånd og løfter os op, når vi snubler og falder og nogen gange trues af at synke.
    
Paulus havde fat i det rette.  Han vidste, at lovbudene ikke kunne hjælpe, men han vidste også, at Jesus Kristus og hans ord kunne hjælpe.  Derfor kan det kristne liv aldrig udvikle sig i lovløshed, for det er overgivet til “den lære, vi er blevet indført i", overgivet til evangeliet, overgivet til ordet om Jesus..

Emner
Loven
"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Dette er min største og vigtigste opgave - at jeg dagligt lærer min sjæl at være glad i Herren.
frit efter Georg Müller