E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
19 Feb 2014 01:11
Forfatter
A. W. Tozer

Thi mange skal komme i mit navn og sige: »Jeg er Kristus; og de skal føre mange vild.« Matt. 24:5.
Vor Herre Jesus har sagt os forud, at der vil fremstå falske Messias'er. For det meste tænker vi på dem som nogle, der kommer udefra, men vi må huske, at de også kan opstå inden for selve menigheden.

Vi må være yderst omhyggelige med, at den Kristus, vi bekender os til, virkelig er Guds sande Kristus. Der er altid fare for, at vi måske følger en Kristus, som ikke er den sande Kristus, men en Kristus, som er formet af vor fantasi og dannet i vort eget billede.

Jeg må tilstå, at jeg har en følelse af ubehag, når jeg iagttager de tvivlsomme ting, som Kristus siges at gøre for folk i vor tid. Han anbefales ofte som en meget tjenstvillig storebror, der ikke gør forskel, og som er henrykt over at hjælpe os til at nå vore mål. Ydermere gør Han os den tjeneste ikke at stille spørgsmål, der kan gøre os forlegne med hensyn til vore moralske og åndelige hensigter med disse mål.
I vor iver efter at lede mennesker til at modtage Kristus er vi ofte fristet til at præsentere dem for og opfordre dem til at tage imod en Kristus, der kun er en karikatur af den hellige Kristus, som blev undfanget af Helligånden, født af jomfru Maria til at korsfæstes, og som på tredjedagen opstod fra de døde og nu har indtaget sin plads ved Guds højre hånd.

For eksempel er Kristus i løbet af de sidste få år blevet gjort populær blandt nogle såkaldte evangeliske kristne som en, der vil hjælpe den gudfrygtige bokser til at slå sin modstander bevidstløs i ringen, når der blot bliver bedt tilstrækkeligt. Han er også blevet omtalt som den, der har hjulpet en stor baseballspiller til at få den rette drejning på sit kast. I et andet tilfælde har Kristus hjulpet en præst, der var ivrig sportsmand, til at vinde et højdespring, ligesom Han har hjulpet en anden ikke alene til at komme først i runden, men også til at sætte en ny rekord i væddeløb. Han omtales også som en, der har hjulpet en bedende forretningsmand til at slå en konkurrent ud i handel. Det er oven i købet blevet sagt, at Han har hjulpet en bedende filmstjerne til at spille en rolle så utugtig, at den bringer en professionel prostitueret til at rødme.

Således bliver vor Herre den »brugbare« Kristus, en slags Aladdin-lampe, som gør mindre mirakler til fordel for enhver, der påkalder Ham.

Der er tilsyneladende ingen, som studser ved den tanke, at dersom Kristus ville træde ind i ringen og bruge sin guddommelige kraft til at hjælpe en bokser til at lamme en anden, så ville Han give den ene af de kæmpende en afskyelig fordel og gøre vold imod ethvert begreb om redelighed. Hvis Han ville hjælpe en forretningsmand til skade for en anden, ville Han vise ham en begunstigelse og afsløre en karakter, som er helt modsat Bibelens billede af den virkelige Kristus. 

Desuden ville vi have den usandsynlige situation, at herlighedens Herre kom den uigenfødte Adam til hjælp - på Adams betingelser!

Alt dette er for rædselsfuldt at tænke på, og jeg håber, at talsmændene for denne moderne tillempede Kristus ikke selv ser konsekvenserne af deres falske lære. Men måske ser de den og er ikke desto mindre villige til at tilbyde denne »brugbare« Kristus som menneskehedens Frelser. Om dette er tilfældet, så tror de i hvert fald ikke længere hverken på Kristi guddommelighed eller magt i disse ords rette betydning. Deres Kristus er en Kristus, der behager det kødelige menneske og ikke er ret fjernt fra hedenskabets guder.

Hele Guds hensigt med forløsningen er at helliggøre os og bringe os tilbage til Guds plan med os. For at nå dette, løser Han os fra jordisk ærgerrighed og drager os bort fra de billige og uværdige mål, som verdens mennesker higer efter. Et helliggjort menneske ville ikke drømme om at bede Gud hjælpe sig med at slå sin modstander eller vinde over en konkurrent. Han ville ikke ønske at opnå noget, om det skulle ske på en andens bekostning. Intet menneske, i hvem Guds Ånd bor, kunne få sig selv til at bede Gud om at slå en anden bevidstløs blot for at få en ussel gevinst eller vinde tilskuernes simple bifald.

En Josua, der kæmpede Herrens kampe, en David, der befriede Guds Israel fra filisterne, befandt sig på et højt plan, hvad angår moralske og åndelige principper; de var på linie med Guds plan i menneskehedens historie. Men at lære, at Kristus vil bruge sin hellige kraft til at fremme vore verdslige interesser, er at gøre vor Herre uret og skade vor egen sjæl.

Vi moderne evangeliske kristne har behov for at lære sandheden om Guds suverænitet og Kristi magt. Gud vil ikke lege med Adam; Kristus vil ikke bruges af Adams selviske afkom. Vi må hellere lære dette hurtigt, så at denne generations unge kristne kan spares for den forfærdelige tragedie, det er at følge en Kristus, som blot er en »brugbar« Kristus, og ikke, når alt kommer til alt, herlighedens sande Herre.

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
De mægtigste bønner fødes ikke igennem lange og tunge bønnetider, men igennem hjerter, der bliver smittet af Guds kærlighed.
frit efter Richard J. Foster