E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
03 Apr 2014 22:30
Forfatter
Magnus N. Sørensen

1. Tror du, at der er en Gud?

Ja, jeg tror, at der er en sand Gud til (Mark 1,32).

2. Hvad hedder denne ene sande Gud?

Fader, Søn og Helligånd (Matt 28,19)

3. Hvad har Faderen særligt gjort for dig?

Han har skabt mig.

4. Hvad har Sønnen gjort dig?

Han har forløst mig.

5. Hvad har Helligånden gjort?

Han har helliggjort mig.

6. Hvordan har Gud skabt mennesket?

Gud skabte mennesket i sit billede, viist, retfærdigt, helligt og udødeligt ( 1 Mos 1,27; Ef 4,24)

7. Er mennesket så forblevet i denne salige tilstand?

Nej, det er faldet fra Gud i ulydighed på grund af Satans forførelse (1 Mos 3,13).

8. Hvilken tilstand har mennesket styrtet sig ud i ved dette fald?

En højst elendig og usalig tilstand.

9. Hvori består menneskets ulyksalighed?

Deri, at det har revet sig løs fra Gud og forenet sig med Satan (Es 59,2; Ef 2,2)

10. Hvad har Satan gjort mennesket til?

Til en synder og Guds fjende (Kol 1,21)

11. Hvad kan sådan en Guds fjende forvente sig i evigheden?

En uophørlig pine (Matt 25,46).

12. Har Gud ladet menneskene ligge i denne elendighed uden hjælp?

Nej! Han har efter sin evige nåde lovet og sendt dem en frelser.

13. Hvem er denne frelser?

Hans eneste Søn, sand Gud og sandt menneske (Gal 4,4).

14. Hvad hedder denne frelser?

Jesus Kristus.

15. Hvad har han gjort for at forløse os?

Han har ved sin fuldkomne lydighed opfyldt loven for os, og med sin blodige død på korset betalt for vore synders skyld.

16. Kunne hans lydighed og død være en gyldig betaling for vore synder?

Ja, fordi han var sand Gud og sandt menneske. Derfor kaldes han også lovens ende, og hans blod er dyrebart blod, som renser os fra al synd (2 Kor 5,19; Rom 10,14; 1 Pet 1,19; 1 Joh 1,9)

17. Hvad har han dermed købt til os?

Guds nåde og det evige liv.

18. Tilbyder han denne købte salighed til alle mennesker?

Ja, han tilbyder den til alle i evangeliet (ApG 17,30-31)

19. Forlanger han, at menneskene ved gerninger skal fortjene denne salighed af ham?

Nej, han giver den for intet i den hellige dåb (Tit 3,5).

20. Men hvad med dem, der er faldet fra dåben i vantro eller synd?

De skal erkende deres synder og frygte Guds vrede.

21. Hvad skal de mere gøre?

De skal stole på syndernes forladelse for Jesu Kristi skyld.

22. Kan de gøre det af egne kræfter?

Nej, Gud må virke det i dem ved ordet (Fil 1,6 og 2,13).

23. Hvad sker der dem, som således angrer synden og stoler på syndernes forladelse for Kristi skyld?

De bliver for Kristi skyld retfærdiggjort og salige (ApG 15,11; Rom 3,24-25).

24. Kan de fortsat tjene synden?

Nej. De skal leve kristeligt og lide tålmodigt (Rom 6,1-2).

25. Når de bliver i troen, så længe de lever, hvad kan de da forvente sig?

Frelse fra alt ondt ved en salig død (2 Tim 4,18).

26. Men hvad kan de håbe på på den yderste dag?

En glædelig opstandelse fra de døde og et evigt liv (Joh 6,40).

(Omskrivning af et uddrag af Rambachs “Saliggjørelsens orden". Bodslæren er omskrevet fra den pietistiske til den gammellutherske bodslære.)

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Handling uden bøn afslører hjertets hovmod, mens bøn uden handling udstiller hjertets hykleri.
Jose Zayas