E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Jun 2014 14:22
Emner
Helbredelse
Forfatter
Henri Nissen

Radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen advarede i sommernummeret imod kemo-behandling.
Nu viser ny forskning, at behandlingen også kan medføre en slags modstandskraft i cellerne,
så kræften kommer værre tilbage. Til gengæld er det ikke sandt, at kun 2 pct. overlever.- Det er en svær opgave at formidle det rigtige på den rigtige måde, så ingen mister håbet, indrømmer Carsten Vagn-Hansen.

Gavner kun 2 pct.Før sommerferien bragte vi et stort interview, hvor han bl.a. udtalte:
?Men hvis vi tager 5-års-reglen, så er det kun mellem 1½ og 2 pct. af dem, der har fået kemoterapi, der er i live fem år efter??
For en sikkerheds skyld spurgte vi igen - også skriftligt. For det er naturligvis en alvorlig besked for mennesker, der er under kræftbehandling.
Imidlertid byggede de 1½-2 pct. heldigvis på en misforståelse.

De 2 pct. stammer fra en australsk undersøgelse fra 2004, bygget på data fra 1999.
(The contribution of cytotoxic chemotherapy to 5-year survival in adult malignancies. By Morgan G, Ward R, Barton M., Department of Radiation Oncology, Northern Sydney Cancer Centre, Royal North Shore Hospital, Sydney, NSW, Australia.)
Ud af 154.971 kræft-patienters sygejournaler viste kun 3.306, at deres overlevelse efter 5 år alene kunne tilskrives kemoterapien. Det svarede til 2.3 pct. i Australien, mens tallene for USA var 2.1.
Man kan altså ikke konkludere, at 98 pct. ikke overlever 5 år, men at kemo-terapien åbenbart har en meget begrænset virkning.
Faktisk overlevede ca. 60 pct. i Australien de første 5 år efter at have fået konstateret kræft. Men altså ikke på grund af kemoen.
Men der er stor forskel på virkningen på de forskellige kræftformer - som Vagn-Hansen også gjorde opmærksom på i artiklen.
- På nogle få, specielt ondskabsfulde kræftformer, har kemoterapi en udmærket virkning. Ved testikelkræft hos mænd og ved en speciel form, hvor kvinders moderkage degenereres til en kræftsvulst, har kemo en virkning. Og ved leukemi-ramte børn har man også en udmærket virkning, indrømmer radiolægen, men tilføjer: 
- I langt de fleste tilfælde er det en helt unaturlig og forkert måde at bekæmpe kræft på.

Bedre uden?

Læge Carsten Vagn-Hansen mener ifølge artiklen, at vi i stedet skal satse på at opbygge kroppens imunforsvar med naturlige kostmidler.
Når man ikke har ret mange tal for, hvor mange der ville overleve, hvis de valgte IKKE at modtage kemoterapi, skyldes det, at langt de fleste følger lægernes råd og får kemoterapi - selv om virkningen er så ringe.
Og der forskes ikke ret meget i andre behandlingsformer - eller i slet og ret at opbygge kroppens imunforsvar, som foreslået af Vagn-Hansen.
Og nu er der så netop kommet et nyt aspekt til.

Kemo sætter gang i kræftsvulsterne

En helt ny undersøgelse viser, at kemoterapien kan være årsag til, at kræften vender endnu værre tilbage efter først at være blevet slået ned. 
Det viser sig, at kemoterapi skader sunde celler og forårsager, at de udskiller et protein, der accelererer væksten af ??kræftsvulster, viser en helt ny undersøgelse fra USA. 
Dette protein, som kaldes WNT16B, optages af nærliggende kræftceller og får dem til at ?vokse, invadere, og vigtigere, modstå efterfølgende behandling,? siger Peter Nelson fra Fred Hutchinson Cancer Research Center i Seattle ifølge Natural News. Han er medforfatter af undersøgelsen, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine.
Dette protein forklarer, hvorfor kræftsvulster vokser mere aggressivt efter kemoterapi behandlinger. 
Resultaterne af undersøgelsen blev bekræftet, når det gjaldt prostatakræft, brystkræft og kræft i æggestokkene. 
Opdagelsen af, at kemoterapi giver bagslag ved at accelerere kræftsvulster i at vokse, karakteriseres som ?fuldstændig uventet? af forskerne.
En ?kemisk? løsning kan være at give en mindre giftig dosis, en anden mulighed er at finde et stof, der hindrer det nævnte protein i at virke. Hvis man altså fortsat vil bruge ?kemisk krigsførelse? mod kræften.

Kommentar:

Man kan altså - som Carsten Vagn-Hansen - stille store spørgsmål ved det gavnlige eller fornuftige i at behandle kræftsyge med kemoterapi. 
Det er da også tankevækkende, at 3 ud af 4 kræftlæger ikke selv ville modtage kemoterapi.
Men som det fremgår, er tallene for overlevelse alså heldigvis bedre end først oplyst. Og i nogle tilfælde har kemo åbenbart en gavnlig virkning.
?Natur-metoden? med god varieret kost og særlige kure er stort set uden bivirkninger, men her mangler vi stadig statistik for den gavnlige virkning, selv om der er mange solstrålehistorier.
På samme måde er det med overnaturlig helbredelse ved bøn og forbøn. Mange kristne har selv personligt eller i deres omgangskreds oplevet helbredelse - også for kræft - efter forbøn. Men mirakler registreres sjældent i sygejournaler eller statistiske undersøgelser. (Nogle undersøgelser er dog omtalt i bogen ?Åndens Magt?.)
Hvis du har oplevet et mirakel efter bøn eller forbøn, så fortæl din historie til Udfordringen. 
Vi bringer som bekendt jævnligt interviews med mennesker, som er blevet mirakuløst helbredt, så vi er ikke i tvivl om, at det sker. Så kontakt Udfordringen, og fortæl eller skriv.

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er ikke nok at gå i gang med at bede for noget eller at bede oprigtigt. Det er heller ikke nok at bede for noget for en tid. Nej, vi må bede tålmodigt og med tro, indtil vi får det bønnesvar, som vi søger.
Georg Müller