E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
26 Jul 2014 19:24
Emner
Jøderne
Forfatter
Asher Intrater

Der er en kort sætning i Salme 118:26 som har fået stor betydning både i den jødiske og den kristne verden. På hebræisk er sætningen -???? ???baruch haba"Velsignet er Han, som kommer..."

Yeshua og Hans disciple henviser til "baruch haba" to gange: én gang ved Hans indtog i Jerusalem (Matthæus 21:9), og én gang i slutningen af Hans irettesættelse af de religiøse ledere (Matthæus 33:39).

Ved Yeshuas indtog i Jerusalem red Han på et æsel for at opfylde profetien hos Zakarias 9:9. Hans disciple stod langs vejen, da Han red ind. Denne udmelding var en invitation, som ikke blev opfyldt på det tidspunkt - at Han skulle indtage sin plads som kong Messias i Jerusalem.

 

Matthæus 21:9
"Og skarerne, som gik foran Ham, og de, der fulgte efter, råbte: "hosianna, Davids søn! Velsignet være Han, som kommer, i Herrens navn!"

Anden gang Yeshua brugte udtrykket var i forbindelse med Hans profeti om den kom-mende ødelæggelse af Jerusalem og den senere genopbygning. Yeshua irettesætter her farisæerne for deres afvisning af Ham og lovede, at Han ville vende tilbage, når folket råbte "baruch haba."

Matthæus 23:37-39
"...Jerusalem!...Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt...For jeg siger jer: fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være Han, som kommer i Herrens navn."

Blandt moderne jøder blev denne sætning gjort berømt i 1990'erne af Lubavitcher Hassidim (den største jødiske organisation i USA i dag), som hævdede, at deres rabbi, Manachem Schneerson, var Messias. Han døde i juni 1994! Hans tilhængere fortsatte med fylde Jerusalem og Israel med plakater med Schneersons billede og ordene: velsignet er han, som kommer, kong Messias.

De tolker Salme 118 som en henvisning til Messias, ganske som det er forstået i evangelierne (bortset fra, naturligvis, at de byttede "kandidaterne" om til han, de troede på som Messias).

Religiøse jøder læser Salmernes Bog under de bibelske helligdage. I Israel læses salmerne også i krisetider, og når der opstår specielle behov. Derfor kunne man let forestille sig salme 118 oplæst offentligt i forbindelse med en kommende, national krise.

I Matthæus' version henviser Yeshua til et andet vers i salme 118 under sit indtog i Jerusalem - "Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnestenen" - Matthæus 21:41. Salme 118 kræver, at den som ville bydes velkommen i Jerusalem som Messias først skulle blive som en "sten", som blev afvist af "bygmestrene" (de religiøse og politiske ledere). - Først afvist - derefter budt velkommen.

Yeshuas indtog i Jerusalem er kun en delvis opfyldelse. Der vil komme en dag, hvor Han vil holde indtog i Jerusalem igen. Det vil sandsynligvis ske på et tidspunkt, hvor der er en national krise på en bibelsk helligdag, hvor folket læser fra Salmernes Bog og råber "Baruch Haba!"

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis jeg kunne høre Kristus bede for mig i et tilstødende lokale, ville jeg ikke frygte nogen fjende. Og dog betyder afstand intet for Gud. Kristus beder for mig.
R. M. McCheyne