E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 19:25

Modsætningerne mødes, og sød musik opstår.

Af Peter Qvistgaard, journalist

Venstrefløjen og muslimerne har begge et ønske om at erobre vor verden under mottoet "lighed og broderskab". For at opnå det mål må individualismen undertrykkes - og erstattes af et overordnet organ, der sætter reglerne for det enkelte menneskes levemåde. Så langt, så godt. Men når det kommer til den praktiske udførelse, vælger den ene en jordisk løsning, mens den anden vælger en himmelsk. Eller sagt på en anden måde: den ene vælger en doktrin, der er baseret på nutidens rationelle muligheder, men den anden vælger en ældgammel, religiøs doktrin.

Rigtigt mange fra venstrefløjen i Europa består af ateister eller "passive" kristne, mens samtlige fra den muslimske bevægelse i sagens natur er religiøse. Alligevel har de to ideologier fundet sammen i en nærmest metafysisk alliance.

Er der andre end mig, der ofte har undret mig over dette paradoks?

Lad os begynde med at se, hvad de to bevægelser grundlæggende er enige om:

De hader jøderne. De hader individualismen. De hader kapitalismen og liberalismen. Den ene part hader kristendommen, den anden part accepterer den nødtvunget. Den ene part hader ytringsfrihed, den anden part undertrykker den.

Lad os herefter se på parternes motiver til at indgå en fælles alliance:

Muslimerne

Vi kender alle muslimernes historie og motiver til at angribe de vestlige lande, så dem vil jeg spare mine læsere for. Så vi går lige til deres angrebsplan:

Muslimerne bekæmper de vestlige lande efter princippet "Del og hersk". Man indgår alliancer med nogle af fjenderne for derefter at spille dem ud mod hinanden. Og her er venstrefløjen den "alliancefjende", der i årtier notorisk har tilføjet den vestlige verden de hårdeste slag. Til glæde for muslimerne, der uhindret har kunnet sprede sine interne krige til Europa, samt sende millioner af deres trosfæller herop for at kunne udbrede deres religion - på bekostning af de kulturelle værdier hos de vantro. At muslimerne i øvrigt betragter venstrefløjen som "nyttige idioter" har ikke mindsket begejstringen hos de europæiske venstrefløje.

Venstrefløjen

Venstrefløjen, der består af socialdemokrater, socialister, anarkister og kommunister, lever stadig mere eller mindre efter Karl Marx og Lenins manifester, som blandt andet foreskrev, at jøder ikke havde nogen berettigelse i et kommunistisk land (læs: de stod for kapitalismen). At Den Russisk Ortodokse Kirke på alle måder skulle undertrykkes. Og at man med massiv retorik, propaganda, indoktrinering, vold og stålfast lederskab på kort tid kunne dominere millioner af undersåtter. 

Et lykkeligt ægteskab baseret på et fælles fjendebillede

De gode gamle kommunistiske læresætninger står stadig den dag i dag printet hos de tro væbnere fra venstrefløjen.

Så det er her vi finder venstrefløjens kærlighed til muslimerne, som altid har set med beundring på kommunisternes effektive erobringsmetoder- og ikke mindst jødehadet, som de europæiske venstreorienterede også hurtigt tog til sig (se bare de tyske socialister i 1930erne). Hvornår har man eksempelvis sidst set dem forsvare Israel, som er et lille demokratisk land på størrelse med Jylland omringet af millioner af religiøse tosser, der allerede i deres barndom lærer, hvordan man slår en jøde ihjel?

Både venstrefløjens og muslimerne har en mission om at omforme vort eksisterende samfund. At muslimerne så her vil gå drastisk videre, har venstrefløjen endnu ikke opdaget. For lige nu er alle, der vil medvirke til at ødelægge det nuværende Danmark, velkommen hos venstrefløjen. For "Målet helliger midlet". Et statement, som også Karl Marx og Lenin i høj grad gjorde brug af.

Muslimerne har i øvrigt lært Venstrefløjen, at der gerne må lyves for at fremme sin politik. Derfor valgte man i nyere tid at tilegne sig selv titlen "Humanisterne" - som på nudansk betyder: Godheden selv. Et genialt træk, idet alle, der ikke er inde i den kreds, er udstødte som onde og kyniske. En succesfuld strategi, som har givet venstrefløjen millioner af nye "medlemmer" i Europa, og som i praksis har bevirket, at alle orientalske lykkeriddere og nasserøve, undskyld, mennesker, frit og uden krav har kunnet invadere vore lande - og få evig forsørgelse.

Et tiltag, som har vakt respekt og beundring hos de muslimske ledere, der uden hjælpen fra sin venstre-orienterede ægtefælle ikke villet have haft den markante og dominerende position, som de i dag har i de europæiske lande.

Til gengæld oplever millioner af etniske europæere, der ikke anerkender denne nye form for "humanisme", at blive nedgjort og forfulgt - af humanisterne.

Men hvis venstrefløjen tror, at den kan nå at fejre guldbryllup med muslimerne, tager den grueligt fejl. For til den tid har muslimerne for længst krævet skilsmisse - og forlangt sin naive ægtefælle fængslet og straffet. Årsag: Man kan jo ikke have en venstreorienteret kone, der ikke forstår at indordne sig under manden - i den nye muslimsk/europæiske samfundsorden.

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vores allerstørste behov er at fastholde en tæt kontakt med Gud. For dette er kilden, hvorfra alle velsignelser strømmer frit.
frit efter A.T. Pierson