E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Sep 2017 00:24
Forfatter
Watchman Nee

Et liv i følelser


af Watchman Nee

Et udskrift fra Watchman Nee's bog: "The Spiritual Man," udgivet i Kina d. 4. juni 1927 

En fare kan dukke op for dem, som lever på det følelsesbetonede i stedet for ved Ånden gennem viljen: de kan blive bedraget af Satan. Dette er en sag, som vi bør oplyse os selv om. Satan er dygtig til at efterligne de følelser, som kommer fra Gud. Hvis han, med diverse arter af følelser, prøver på at forvirre kristne som stræber efter at vandre helt og fuldt efter Ånden, hvor meget mere vil han så ikke lave sine numre med dem, som ønsker at følge deres følelser. I deres jagt på det emotionelle falder de direkte i Satans hænder, for han fryder sig over at forsyne dem med alle slags følelser, som de anser for at være fra Gud. 

Den ondes ånd er i stand til at gøre folk opstemte eller nedtrykte. Når et menneske først er forført til at acceptere satan-tildelte følelser, så har dette menneske ladet Satan få foden indenfor i sin sjæl. Det vil gå videre med at blive narret yderligere, indtil Satan har opnået kontrol over næsten alle dets følelser. Undertiden vil Satan endog få det til at opleve overnaturlige følelser såsom rysten, elektriseren, frysen, det at man er ved at strømme over, svæven i luften, en ild, som brænder fra top til tå og som fortærer al urenhed osv. Når nogen er blevet forført i så vid udstrækning, begynder hele hans væsen at trives på følelser, viljen bliver totalt lammet, og intuitionen bliver fuldstændig indespærret. Han lever helt og holdent i det ydre menneske; hans indre menneske er fuldstændig bundet. På dette stadium følger han Satans vilje i næsten alt, for fjenden behøver kun at forsyne ham med nogle særlige følelser for at lede ham til hvad som helst, han måtte ønske, at han skal gøre. Tragedien er, at den troende ikke er klar over, at Satan laver numre med ham: Han betegner i stedet for sig selv som mere åndelig end andre, fordi han har sådanne overnaturlige oplevelser. 

Overnaturlige fænomener som dem beskrevet ovenfor, skader mangen en kristens åndelige liv på det forfærdeligste i dag. Utallige af Guds børn er faldet i denne grøft. De anser disse overnaturlige tildragelser - som giver dem en fysisk følelse af Andens kraft; og får dem til at være glade eller bedrøvede, varme eller kolde, leende eller~grædende; og som giver dem syner, drømme, stemmer, indre brande, og selv de mest uudsigelige vidunderlige fornemmelser - for ganske bestemt at være givet af Helligånden, og således repræsentere det højeste en kristen kan opnå. De er ikke i stand til at se, at disse tildragelser kun er den ondes værk. De ville aldrig drømme om, at den ondes ånd lige så vel som Helligånden, er i stand til at udføre et sådan værk. De er totalt uvidende om, at Helligånden virker i menneskets ånd. Alt, hvad der bevirker følelser i legemet, kommer ni gange ud af ti gange fra den ondes ånd. Hvorfor er så mange gået i denne fælde? Simpelthen fordi de ikke lever i Anden, men holder af at leve på deres følelser! Følgelig giver de den onde magt lejlighed til at lave sine numre. De kristne må lære at fornægte deres følelsesbetonede liv, for ellers vil de give fjenden lejlighed til at bedrage dem. 

Lad os alvorligt advare ethvert Guds barn mod at tage notits af sine legemlige følelser. Vi bør aldrig tillade nogen ånd at skabe en eneste følelse i vort legeme mod vores vilje. Vi bør ikke tro på nogle af disse fysiske fornemmelser. I stedet for at følge dem burde vi forbyde dem, for de udgør fjendens grundlæggende bedrag. Vi bør alene følge intuitionen i dybet af vort væsen. En omhyggelig undersøgelse af en kristens liv på følelser, kan afdække det underliggende princip i et sådant liv - hvilket er intet andet end: "for selvets skyld". Hvorfor er frydefulde fornemmelser så eftertragtede? På grund af selvet. Hvorfor er den ufrugtbringende periode så afskyet? Igen på grund af selvet. Hvorfor søge legemlige følelser? Selvet! Hvorfor ønske overnaturlige oplevelser så brændende? Selvet igen. Ah, må Helligånden åbne vore øjne, så vi ser, hvor fuldt af selvet et såkaldt "åndeligt" liv på følelser er! Måtte Herren vise os, at når vi er fyldte med jublende følelser, er vort liv stadig centreret om selvet. Det er kærlighed til det selvbehagelige! Om et åndeligt liv er virkeligt eller et falsum, kan ses af den måde, hvorpå vi behandler selvet.

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Af alle de pligter, som hører kristenlivet til, er der ingen, der er vigtigere end bønnen. Men det er samtidigt den pligt, som de fleste forsømmer.
François Fénelon