E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Oct 2017 22:49
Forfatter
Jakob Kristensen

Hvad er synd mod helligånden?

Synd eller bespottelse mod Helligånden er et emne, der har været oppe mange gange, og noget som har skabt frygt hos rigtig mange kristne. Findes der virkelig en synd, der ikke kan tilgives og endnu vigtigere, har du begået den synd?

Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.«
Mark. 3, 28-29

Findes der virkelig utilgivelig synd?

Ja! – og nej. Teksten i Markus har en dobbelthed. Jesus starter med at sige, at “alt skal tilgives menneskenes børn”, uanset om det er synd eller bespottelse og uanset hvor meget.
Betegnelsen menneskenes børn betyder ikke, at tilgivelsen kun er forbeholdt børn, det er blot en betegnelse for menneske – ligesom Jesus ofte betegnes som menneskesønnen.

Men lige efter Jesus har sagt, at alt kan tilgives, så kommer den efterfølgende sætning: “Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyld i en evig synd.” Så ja, der findes én synd, der ikke kan tilgives.

Har du syndet mod Helligånden?

Mange frygter eksempelvis, at hvis man har været frustreret og skældt Gud, Jesus og Helligånden ud eller lignende, så har man syndet mod Helligånden. Men læser vi Bibelen, ser vi gentagne gange folk skælde Gud ud, bl.a. David i Salmernes Bog. Det er altså ikke det samme som at bespotte Helligånden.

Det ser vi direkte i parallelberetningen i Mattæusevangeliet.

Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse …
Matt 12, 32

Nogle kan også frygte, at det er synd mod Helligånden, ikke at bekende sig som kristen over for sin omgangskreds. Men dette er ikke tilfældet. 

Helt konkret ser vi det også ved både Paulus og Peter i Bibelen. Paulus fik tilgivelse for at forfølge og henrette kristne, og Peter fik tilgivelse for at benægte Jesus tre gange, mens Jesus var under forhør, i ypperstepræstens gård.

Men hvad er bespottelse af Helligånden så?

Helligåndens opgave

For at finde ud af det er vi nødt til at kende Helligåndens formål og opgave.. Det fortæller Jesus os i Johannesevangeliet:

Og når han [Helligånden] kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.
Joh 16, 8-11

Helligåndens opgave er altså blandt andet, at overbevise os om synd, og at vi derved har brug for Jesus. Det er netop her, vi finder essensen af, hvad Jesus sagde i Markusevangeliet.

Der findes altså én utilgivelig synd, nemlig ikke at være bevidst om eller bekende sin synd.

Da Jesus døde på korset, sonede han al vores synd, uanset hvad vi gør, og hvor meget vi gør det, så har Jesus allerede sonet det. Det er gjort en gang for alle på forskud.

Men Gud har givet os en fri vilje, til at vælge ham til eller til at vælge ham fra, og vælger vi ham fra, ja så vælger vi også hans frelse fra, og det lader os stå tilbage med al vores synd – uden tilgivelse.

Konklusion

Synd mod Helligånden er altså ikke en enkeltstående begivenhed eller en fejltagelse, det er et valg, valget hvor du vælger Jesus fra og ikke ønsker tilgivelse for din synd – det er der ingen tilgivelse for, hverken i dag eller på den nye jord. Men vælger du at vende dig mod Jesus og bekende din synd, ja så synder du ikke mod Helligånden og behøver ikke frygte det.

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis Gud er Gud, er der intet, han ikke ved.
Derfor bør vi ikke bede, som om vi vil undervise ham om noget
frit efter Guy Appére