E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
27 Feb 2013 23:58


Fra Ynetnews.com/home/0,7340,L-3083,00.html 
5. februar 2012. 

Gen-undersøgelser siger, at Jøder af Europæisk afstamning har et blandet ophav, med mange signaler fra stammer i Kaukasus. De konverterede til Jødedommen og skabte et imperium, der varede et halvt årtusinde. AFP

Jøder af Europæisk oprindelse har et blandet ophav med mange signaler fra stammerne i Kaukasus, som konverterede til Jødedommen og skabte et imperium, der varede et halvt årtusinde ifølge en gen-undersøgelse. Undersøgelsens forfatter siger, at man bør afklare debatten, som har rullet i mere end to århundreder. 

Jøder af Europæisk afstamning, ofte kaldet Ashkenazim, tegner sig for omkring 90% af de mere end 13 millioner Jøder i verden i dag. Ifølge den såkaldte "Rhineland Hypotese"nedstammer Ashkenazim fra Jøder, der gradvist er flygtet fra Palæstina efter den Muslimske erobring i 638 e.Kr. 

Ifølge hypotesen bosatte de sig i det sydlige Europa, og derefter flyttede omkring 50.000 af dem i den sene Middelalder fra Rhinlandet i Tyskland til Østeuropa. Men kritikere siger, at denne idé er usandsynlig. Medmindre, der var sket et mirakel - som nogle tilhængere af "Rheinland Hypotesen" faktisk har indikeret - ville scenariet have været demografisk umuligt. 

Det ville betyde, at befolkningen af Østeuropæiske Jøder sprang fra 50.000 i det 15. århundrede til omkring 8 millioner i begyndelsen af det 20. århundrede. Dette fødselstal ville være 10 gange større end hos den lokale ikke-Jødiske befolkning. Og det ville være sket på trods af de økonomiske trængsler, sygdomme, krige og pogromer, som hærgede de Jødiske samfund. 

Idet man søger nyt lys over dette argument, blev en undersøgelse offentliggjort i det Britiske tidsskrift "Genome Biology and Evolution". Den sammenligner genmassen hos 1.287 uafhængige personer, som kom fra otte Jødiske og 74 ikke-Jødiske befolkningsgrupper. 

Genetikeren, Eran Elhaik, fra "Johns Hopkins School of Public Health" i Baltimore, Maryland, finkæmmede dette mindre bjerg af data i jagten på enkelte ændringer i DNA-koden, der er knyttet til gruppens geografiske oprindelse. Sådanne afsløringer er blevet anvendt i tidligere forskning for at dykke ned i oprindelsen af det Baskiske folk og Pygmæfolket i det centrale Afrika. 

Blandt Europæiske Jøder fandt Elhaik, at forfædrenes signatur pegede klart på Kaukasus og også - men i mindre grad - Mellemøsten. Resultaterne, siger Elhaik, giver sund opbakning til den rivaliserende teori - "Khazarian hypotesen." 

Bakket op af arkæologiske fund 
Under dette koncept nedstammer de Østeuropæiske Jøder fra Khazarerne, et sammensurium af Tyrkiske klaner, der bosatte sig i Kaukasus i de første århundreder e.Kr., og påvirket af Jøder fra Palæstina konverterede de til Jødedommen i det 8. århundrede. 

Jødisk-Khazarerne opbyggede et blomstrende imperium, der tiltrak Jøder fra Mesopotamien og Det Byzantinske Rige. Det blev så succesfuldt, at det sendte udløbere ind i Ungarn og Rumænien, og der plantede frø fra en stor Diaspora. 

Men Khazarerne kollapsede i det 13. århundrede, da de blev angrebet af Mongolerne og blev svækket af udbruddet af Den Sorte Død. Ifølge "Khazarian hypotesen" flygtede Jødisk-Khazarerne vestpå, og bosatte sig i det voksende Polske Kongerige og i Ungarn, hvor deres færdigheder inden for finansiering, økonomi og politik var efterspurgt, og til sidst spredtes de til det Centrale- og Vestlige Europa. 

"Vi konkluderer, at genmassen fra de Europæiske Jøder er et gobelin af gamle befolkninger, herunder Judaiserede Khazarer, Græsk-Romersk Jøder, Mesopotamiske Jøder og Judæere," siger Elhaik. 

"Deres befolknings-struktur blev dannet i Kaukasus og ved bredden af Volga, med rødder der strækker sig til Kana'an og bredden af Jordan." 

Mange ting er ukendte vedrørende Khazarerne, hvis stammeforbund samlede Slaver, Skyter, Ungarske Bulgarere, Iranere, Alanere og Tyrkere. Men, hævder Elhaik, fortællingen, der er skitseret i generne, bliver bakket op af arkæologiske fund af Jødisk litteratur, der beskriver Khazarernes konvertering til Jødedommen, og også af sproget. 

"Jiddisch, sproget hos Central- og Østeuropæiske Jøder, begyndte som et Slavisk sprog", før det blev omklassificeret til Højtysk, bemærker han. 

En anden pointe er, at de Europæiske Jøder og deres forfædres grupper i Kaukasus og Mellemøsten deler en relativt høj risiko for sygdomme som cystisk fibrose. 

Undersøgelsen skal hjælpe med at finjustere en hurtigt voksende gren af den del af genmasse-forskningen, der ser på enkelt-skift-DNA-mutationer, som er forbundet med arvelige sygdomme, tilføjer Elhaik. 

Emner
Jøderne
"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis jeg kunne høre Kristus bede for mig i et tilstødende lokale, ville jeg ikke frygte nogen fjende. Og dog betyder afstand intet for Gud. Kristus beder for mig.
R. M. McCheyne