E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
4. december 2012

Fra  Prophecynewswatch.com/  
4. december 2012.  
Fra  Timesofisrael.com  

Den omstændighed, at et overvældende flertal af nationer torsdag stemte til fordel for en resolution, der giver Palæstinenserne en status som ikke-medlem observatør-stat i FN's Generalforsamling, kan bredt og præcist ses som bevis på Israels internationale isolation - på dette område i det mindste. 

Men der var otte lande, der stemte med Israel i den omfattende og stærke diplomatiske 138-9 sejr (med 41 hverken for eller imod). Hvem er disse nationer, der vovede at modsætte sig Kina, Frankrig, Italien, Rusland, Japan, Schweiz og 132 andre nationer? Og hvorfor bakkede de den tabte sag op? Washington og Ottawa er Israels mest trofaste tilhængere på den internationale arena, så stemmerne fra USA og Canada kom ikke som en overraskelse. 

Men de fik følgeskab af Panama og Den Tjekkiske Republik, samt fire lande, som de fleste mennesker ville have svært ved at finde på et kort: Marshalløerne og Mikronesiens Forenede Stater, Nauru og Palau. Disse fire fjerne ø-nationer har til sammen en befolkning på omkring 205.000. Det er en smule mindre end befolkningen i Petah Tikva. Men ved FN's Generalforsamling tæller hver enkelt stemme ens, uanset om den kommer fra Kina eller en 459-kvadrat-kilometer stor øgruppe i det nordlige Stillehav, såsom Palau. 

Marshalløerne, Mikronesien, Nauru og Palau har en lang historie med at stemme på samme måde som USA. I 2010, for eksempel, genlød Mikronesien Washingtons stemme på Amerika 47 gange, og blev kun modsagt tre gange. Palau fulgte det Amerikanske spor med 96,5% af alle stemmer. 

Nogle iagttagere peger på, at "checkhæfte diplomati" arbejder her, og at Israel eller USA købte de små østaters stemmer for kontanter.

Marshalløerne og Mikronesien er stater "i fri association" med USA og er indstillet til at modtage 3500 millioner dollars fra Washington i de næste 10 år, rapporterede International Business Times i sidste uge. "Palau er også i fri association med USA, efter at have modtaget 18 millioner dollars årligt fra USA indtil 2009." 

"Checkhæfte diplomatiet" eksisterer afgjort - i 2008 modtog Nauru $ 10 millioner fra Rusland for at stemme for den løsrevne nation, Abkhasien - men Israelske embedsmænd nægtede, at dette var i spil under torsdagens afstemning. 

"Vi har ikke penge at øse ud på de andre stater for deres stemmer," sagde en diplomatisk embedsmand til "The Times of Israel" søndag. Hverken Jerusalem eller Washington lægger "en enkelt cent eller endda en halv cent på bordet" i bytte for en pro-Israelsk stemme, sagde embedsmanden. 

Det var faktisk den anden side, der købte pro-Palæstinensiske stemmer, hævdede denne embedsmand, og antydede, at "nogle af Golfstaterne" betalte for støtte fra "et par fattige lande i Stillehavsområdet samt regeringer i Afrika." 

Guatemala gav imidlertid Israel et "højtideligt løfte" om at stemme imod den Palæstinensiske resolution, men endte med at undlade at stemme, sagde embedsmanden. 

Panama er konsekvent pro-Israelsk og pro-Amerikansk, tilføjede han. Den Mellemamerikanske nation på 3,5 millioner, hvilket er lidt mindre end South Carolina, sagde, at de mente, at Palæstina havde ret til at blive anerkendt som stat og beklagede ikke at kunne stemme for beslutningen. "Men" landets udenrigsministerium sagde i en erklæring, at Palæstina er "nødt til først at bilægge uoverensstemmelsen med sin nabo, Staten Israel, der ligesom Palæstina er berettiget til et liv i fred og harmonisk sameksistens med Palæstina og andre stater i regionen."

Tjekkiets stemme begejstrede og overraskede de Israelske embedsmænd: Det var det eneste Europæiske land, der stemte imod det Palæstinensiske statsforsøg. "De har konsekvent været en af vore bedste venner i EU," fortalte embedsmanden "The Times of Israel". 

Berlin har faktisk forsøgt at presse Prag til i det mindste at afholde sig fra torsdagens afstemning, for at fremlægge en mere eller mindre forenet Europæisk holdning. "Men de er ligeglade med, hvad andre siger, de er hensynsløse," siger embedsmanden. 

"Vi er ikke enige med noget ensidige skridt, som kan hæmme eller bringe den fredsproces i fare, der fører til en to-stats-løsning," sagde den Tjekkiske Udenrigsministeriet i en erklæring. Prag stemte imod beslutningen, "fordi vi er bange for, at det kan resultere i en yderligere forsinkelse i genoptagelsen af forhandlingsprocessen." 

Premierminister Benjamin Netanyahu ringede straks til hans Tjekkiske kollega, Petr Necas, og takkede ham for hans lands "modige" holdning. Han lovede at stoppe op i Prag på vej til statsbesøget i Tyskland i denne uge og takke ham personligt for at "stå op for sandhed og fred." 

"Historien om Israel og Den Tjekkiske Republik har lært os, at man skal klamre sig til sandheden, selv om flertallet ikke er med én," sagde Netanyahu til Necas. "Din stemme må tjene som et eksempel for alle dem, der støtter fred, som kun kan opnås via direkte forhandlinger uden forhåndsbetingelser." 

Netanyahu og udenrigsminister Avigdor Liberman forventes også at ringe til lederne af Marshalløerne, Mikronesien, Nauru og Palau i de kommende dage for at takke dem personligt for deres støtte. Snart efter torsdagens afstemning sagde Netanyahu, at disse nationer fortjener ros, og at "historien vil dømme dem positivt." 

Nationerne i "The Pacific Island" overraskede os faktisk i sidste uge." Sagde udenrigsministeriets talsmand, Yigal Palmor, til "The Times of Israel" søndag. "De vælger normalt side med os på grund af de meget stærke følelsesmæssige bånd vi har, men denne gang troede vi kun, at Mikronesien var med os." 

"Nej"- stemmerne var mere overraskende i betragtning af, at selv mange af Israels allierede stemte for forslaget, og hævder, at Palæstinenserne fortjener en stat, og at denne opgradering kan give ny energi til fredsprocessen. 

"Det er ingen hemmelighed, at mange af Verdens ledere og mange nationer har meget stærke følelser og meget dybe følelsesmæssige bånd til Israel og det Jødiske folk. Det er ikke usædvanligt, og nogle gange udmønter det sig i egentlige stemmer i FN," sagde Palmor som forklaring. "Stemmerne ved FN 's Generalforsamling er altid resultatet af komplekse og indviklede sæt af pres og interesser. Hvem som helst, der tager et lands stemme for pålydende og mener, at en afstemning præcist afspejler et lands sande mening om emnet, ved ikke meget om det internationale diplomati." 

Mens støtten fra Marshalløerne, Mikronesien, Nauru og Palau ikke kommer ud af ingenting, siger Michael Ronen, Israels ikke-hjemmehørende ambassadør i 13 Stillehavsøer, herunder Marshalløerne og Mikronesien, og tilføjer, at han brugte en masse tid på lobbyvirksomhed inden torsdagens afstemning. 

"Vi var ikke overraskede over, at disse fire lande stemte imod en Palæstinensisk stat," fortalte Ronen Yedioth Aharonoth. "Vi har arbejdet der på en velordnet og vedvarende måde i 30 år. Vi har ikke sagt til dem, at vi sender dem en Israelsk læge i bytte for deres stemme. Andre lande opdager kun Stillehavet, når de har brug for det. En nation har pludselig brug for stemmer i FN, og straks tager disse lande det til sig og tilbyder dem hjælp, kun for at glemme dem bagefter. Vi arbejder ikke sådan." 

Israel køber ikke stemmer, men det sender hjælp til Stillehavet. Medicinske- og landbrugs-eksperter har rejst til det sydlige Stillehav fra Israel, og i 1990'erne uddannede en Israelsk coach et Micronesisk landshold. Desuden modtager lederne af disse små ø-nationer royale velkomster, når de kommer til Israel, og tilføjer de varme følelser, de har over for den Jødiske stat." 

"Når nogen kan lide os, føles det mærkeligt for os, næsten som om, det er imod naturlovene. Men jeg er ikke enig i det," mente Ronen. "Deres viden om os, er baseret på Bibelen og på kristendommen ... De værdsætter virkeligt det Jødiske folk og staten Israel, hvad vi har opnået, og hvad vi står for."

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Når vi selv vil bære vores egne byrder, gør vi ikke Guds samlede byrde lettere, men tungere. For han bærer i forvejen alle ting på sine skuldre, men ved vores stolthed tvinges hans faderlige hjerte til også at bære den smerte, som byrden tilfører os - og til endda at bære byrdens fulde vægt uden at kunne ændre den. Således er det både til gavn for Gud og os selv, når vi giver vores byrder til ham.
Peter Tinggaard