Gud Faderen er det stik modsatte af det, det gennemsnitlige moderne menneske plejer at associere med begrebet "gud" eller "guddommelig". Han er ikke et ektravagant lysfenomen og abstrakt kraftkilde der lader sig "downloade" med de forskellige trylleri-fiduser den moderne spiritualitet tilbyder. Han er ikke "deus ex machina", en slags automat-gud.

Gud Faderen bor i et utilgængeligt lys og ingen kan se ham uden at dø. Det er frygteligt at falde i Den Levende Guds hænder, når man ikke er frelst gennem Jesus Kristus, som er Hans nøjagtige afbillede og eneste designerede vej til Ham. 

Der sker ingenting, uden at det er Guds vilje og Han har til syvende og sidst ikke behov for at kæmpe mod det onde.

Samtidigt er Han meget personlig og har en interesse i hvert hår på hovedet af dem, der elsker Ham. Han vil gerne tilbedes som fader. Han er ikke en "hun". Han leder efter den fortabte søn, efter mennesket der er faret vild. Han vil gerne være i samvær med mennesket.

Gud kan ses i naturen, i den ordning som ikke kunne være opstået tilfældigt gennem evolutionen. Men Gud åbenbarer sin vilje først og fremmest på en specifik måde i Bibelen og i Hans lov. Denne lov gælder uanset hvad menneskene synes om den.

Gud er også en pagtens Gud. I det Gamle Testamente bliver han ofte kaldt "Den Gud Abrahams, Isaaks og Jakobs", dvs. den Gud, der lavede nogle særlige aftaler (pagter) med disse mennesker. Gud lader os ikke gætte, hvad Han vil og hvem Han er. Han giver os et klartdefineret forbund med klare regler. Vi skal altså ikke falde i trance eller tage på en astralrejse til nogle fjerne planeter for at komme til en viden om Ham og Hans vilje. Gud er overhovedet ikke "mystisk". Tværtimod, Gud advarer os at vi må være vågne og tænke klart. Han kalder os til at følge den gode hyrde, Jesus Kristus og være lydige overfor Ham. 

Gud kan også godt lide at gøre underværker. Men Han gør slet ikke noget under for dem, der leder efter afguder. Tværtimod, Han sender løgnen til dem, for at de skulle være endnu mere forførte. Dem der hader Gud, sender Gud alle mulige vildfarelser, så de vil blive Ham endnu fjernere.

Gud har ikke behov for at manipulere dem, der leder efter sandheden. Han gør brug af de tænkefaciliteter, Han har selv skabt og indbygget i mennesket: Forstanden, hjertet (dvs. den emotionelle vilje), færdigheden til at sammenligne kendsgerningerne og komme til et logisk resultat. Gud taler altså til mennesket i sin helhed, i stedet for at amputere eller klippe det i stykker først. Gud kræver ikke en intellektuel lobotomi af det menneske, som vil følge Ham.

Gud elsker menneskene og sender derfor Hans søn Jesus Kristus til jorden som menneske og lader Ham dø for menneskeheden på korset. 

Gud er kærlighed, men netop pga. af den kendsgerning, at Han er det bedste der er, er Han også det farligste der er, når man ikke er på Hans side. Der eksisterer ingen sand kærlighed adskilt fra Gud. Kærlighed uden sandhed er forførelse.