Lige som Jesus Kristus var 100 % menneske og 100 % Gud samtidigt, er også Bibelen en 100 % guddommelig inspireret bog og derfor ORD FOR ORD indåndet af Gud, samtidigt med at den er også en 100 % menneske-inspireret bog, hvor der findes forskellige slags sprogstiler, som blev skrevet i forskellige kulturelle sammenhæng, som indeholder ordspil, ironi, polemik, mm.  Gud ledte Bibelens skribenter ved enhver lille bitte detalje, der er intet ord som står der bare "tilfældigt", Gud ledte skribenternes valg af ord og udtryk, ikke bare deres udgangsmotivationer og overordnede ideer. Både en “letteristisk" og en udelukkende allegorisk bibeltolkningsteknik (hermeneutik) skal undgås. I stedet for en ikke-sammenhængende bibelsk lære efter mønstret "lidt her og lidt dér" (Jesaja 28, 10-13), skal man gøre sig umage ved at forsøge at finde frem til de dogmatiske orienteringslinier, som er identiske med de kriterier, som den gammelapostolske kirke brugte for at udråbe nogle bibelske bøger som værende “kanoniske" (dvs. værende del af Bibelen som vi kender den i dag) hhv. for at forkaste visse andre bøger som ligeledes udgav sig for at være inspirerede af Gud. Kun når vi finder frem til disse dogmatiske linier, kan vi fortolke Bibelen på en måde, der vil føre til de resultater, dens egentlige autor, nemlig Gud, har interesse i. Et af disse resultater er, at man finder Kristus i Bibelen (se Johannesev. 5, 29). 

Læs også prædiken “Tre Forkerte Indstillinger til Bibelen".